Tegnene skal gerne lede til tro

Så de kommer med en døvstum, bringer ham til Jesus, forventer at han skal lægge sine hænder på ham og helbrede ham for øjnene af dem. Men i stedet trækker Jesus manden til side, væk fra mængden, stopper fingrene ind i ørene på ham, spytter og rører ved hans tunge.

Hvis vi nu ser bort fra corona-pandemien, hvordan ville du have det med det, hvis du gik frem til forbøn? En spytklat og et par fingre i ørene?!? Personligt ville jeg nok vælge et lidt mere kultiveret sted at gå til forbøn – men jeg er jo også folkekirkepræst :-). Jeg får virkelig billeder, når jeg læser den her tekst…

Spyt medvirker flere gange

Men, hvad er der med det der spyt? Jesus bruger jo spyt flere gange, når han helbreder folk. I Johannes 9 spytter Jesus på jorden, laver mudder af spyttet, smører det på en blind mands øjne og siger til ham: »Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.« Manden går så hen og vasker sig, og bliver helbredt, som vandet rinder af hans øjne. Helbredt på afstand.

Markus er lidt mere klar i spyttet i kap. 8, han går lige på og vådt. Her spytter Jesus en blind lige midt mellem øjnene, før han helbreder ham (Mark. 8:23), lægger hænderne på ham og spørger: ”Kan du se noget?

Den blinde åbner øjnene og siger: ”Jeg kan vist se mennesker; de ligner træer, men de går omkring”. Så gør han det en gang til. Først derefter bliver han helbredt og kan se klart. Men mere end det, han får et nyt syn på livet, et nyt syn på Gud.

Helbredelse sker på forskellige måder

De fleste bibelkommentarer bemærker, at spyt var en almindelig del af den folkelige lægekunst på Jesu tid. Så i virkeligheden har vi med spyttet flere eksempler på, at guddommelig helbredelse og modene lægekunst hænger fint sammen. Det ene udelukker ikke det andet. Det kan vi lære af.

Det andet, vi kan lære, er, at helbredelse ved forbøn sagtens kan være en proces, såvel som det kan ske i ét nu. Alene i Markus er vi vidne til 13 helbredelser. Nogle gange er det nok, at folk bare får lov til at røre ved Jesus, andre gange behøver han bare sige et ord, andre taler han strengt til og uddriver deres dæmoner; nogle bliver helbredt i fuld offentlighed, medens andre bliver trukket til side som her i dag, hvor ingen ser det. Der er ikke en bestemt måde at gøre det på, men det vigtige er, at vi som kirke tør gøre det.

Et mirakel, en helbredelse, er designet til at lede tanken hen på noget mere,
skabe forundring, skabe tørst

Uanset hvad, så synes jeg at det er vigtigt at få sagt, at disse tegn kan holde til at blive testet af læger og sygehuse. Har Gud helbredt ved forbøn, vil en læge også kunne bekræfte det, trappe dig ud af medicinen, eller hvad det nu er. Så simpelt er det.

Luk sindet op

Så er vi fremme ved ”Effata!”. Effatha er aramæisk og betyder: ”Jeg befaler dig: Luk dig op!” Jesus går ikke først og fremmest efter helbredelsen her, men sindet. Ligesom den døvstumme har været fysisk døv, har han også været åndeligt døv, forstået sådan, at da Jesus helbreder ham, hører han ikke bare fuglesang for første gang, men han hører Guds ord og tager imod det.

Et mirakel, en helbredelse, er designet til at lede tanken hen på noget mere, skabe forundring, skabe tørst: Hvor kom det lige fra? Jeg tænker jo helt klart, at når vi først forundres, søger vi efter svar, bringer Gud i spil.

Det er det, et under kan; måske endda overraske os der, hvor vi ikke selv troede, at vi havde et behov, få os til at søge Gud, få svar, finde mening, indlede en relation, få lyst til at lære Jesus at kende. Det er dybest set, hvad det handler om.

Johannes samler formålet med underet meget fint op, når han siger: ”Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog.
Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn”. (Joh.20:30,31).

Søndagens tekst: Mark. 7,31-37

Jesus helbreder en døvstum mand

31 Fra Tyrus gik Jesus via Sidon til Dekapolis’ egne øst for Genesaret Sø.

32 En døv mand, der tillige havde svært ved at tale, blev ført hen til ham, og man bad Jesus om at lægge hænderne på ham og helbrede ham.

33 Jesus tog ham lidt afsides og stak fingrene i ørerne på ham. Dernæst spyttede han på fingrene og rørte ved mandens tunge, 34 så op mod himlen, sukkede dybt og sagde: „Luk dig op!”

35 Straks kunne manden høre alt, hvad der blev sagt, og det, der havde hæmmet hans tale, forsvandt, så han kunne tale tydeligt.

36 Jesus forbød de tilstedeværende at sige det til nogen. Men jo mere han forbød det, desto ivrigere fortalte de om det, 37 for de var ude af sig selv af forundring. „Han kan klare alt!” sagde folk til hinanden. „Han helbreder både de stumme og de døve.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk