Kristen skater samler unge

Den 24-årige skater Beaver Fleming, USA, benyttede sin optræden i forskellige byer i Danmark til at dele sin kristne tro. Han besøgte bl.a. Streetdome i Haderslev den 4. august.

Skater Beaver Fleming (til venstre på bænken) med arrangør Thomas Hansen (til højre på bænken) til arrangementet i Aarhus.Foto: Michael Kortbek – Instagram: @flyver_mtb

I et halvt år har teamet i Eternal Riders snakket om og bedt for, at det kunne lykkes Beaver Fleming – 24 år, fra USA og professionel skater – at tage en tur til Danmark. Først i august gæstede han Danmark.

Det fortæller Thomas Hansen, der har været med til at arrangere turen. Thomas Hansen er professionel atlet i BMX og mountainbike og indehaver af firmaet All Access, der arrangerer skate-events, BMX-events, shows og workshops i Danmark.

”Beaver Fleming rejser verden rundt, skater og deler om troen på Jesus,” siger Thomas Hansen.

Hygge i Haderslev

Den 4. august gæstede Beaver Fleming Haderslev og boede hos et kristent værtspar i byen.

Kl. 14-17 var han at finde på Streetdome (en indendørs og udendørs skatepark) i Haderslev sammen med Thomas Hansen og omkring 100 skatere, hvoraf de fleste var i alderen 10-21 år plus nogle få voksne. Fire piger på omkring 12-14 år var med.

Der blev afholdt Best Trick-konkurrence med skateboard-præmier til de bedste. Det kendte skateboard-trick kickflip var noget af det, der begejstrede. I et kickflip sætter man af fra skateboardet, hvorefter det drejer rundt i luften, og så lander man (forhåbentligt) på det igen.

Læs resten af artiklen på udf.nu