Min 15-årige datter kæmper med angst

Kære Poul Henning

Jeg er dybt bekymret for min datter. Hun er 15 år og er netop begyndt i 9. klasse. Hun kan ikke passe sin skole på grund af angst, og denne tilstand er blot taget til igennem de sidste 3 år.

Vi har prøvet at vende det med skolen, men fordi der er undervisningspligt, kan de ikke yde særordninger for hende. Hun er en klog og intelligent pige og er selv deprimeret over situationen. Hun føler, hendes liv smuldrer, fordi hun måske ikke engang kan bestå folkeskolens afgangsprøve. Hun har svært ved at få øje på en fremtid med job og karriere. For os er problemet lige nu, at der er undervisningspligt, men at vi som forældre ikke kan opfylde den pligt, vi har. Hvordan gør vi?

Med venlig hilsen
Ellen

Kære Ellen

Jeg føler med dig, det er voldsomt, at 12-15 års børn bliver ramt af angst for ikke at kunne slå til. Det er desværre ikke ualmindeligt. Der er tidligt store forventninger til alle i dag. Allerede i barneårene formuleres planer og forventninger.

Løbende bombarderes børn og unge fra de sociale medier med krav til likes, præstationer, udseende og at være i den ”rigtige gruppe”. At skulle sammenligne sig er løbet helt løbsk. Det er forundrende, at en femtenårig tænker så meget på job og karriere. Der er i tiden et alt for stort pres på jeget. Det er mig selv, der skal præstere, lykkes, klare prøver og eksamener – ja liv, familie og karriere. Tænk, hvis jeg nu vælger forkert. Tænk, hvis jeg nu ikke klarer det.

Angst og præstationer er tæt forbundet. Hun er teenager med svingninger i hormoner, humør og horisontforståelse. Her må forældre forstå, at tristhed kan medføre en sindstilstand præget af: ”Lukket på grund af ombygning”.

Jeres datter er privilegeret med forældre, der omslutter hende med alt godt. Det er stort.

Jeg tænker følgende:

1. Tre år i samme ”rille” er længe, derfor er et miljøskift til en friskole eller efterskole formentlig livgivende. Der er kommet en ”ridse i pladen”. Hun må op af ridsen og synge en ny melodi. Livet ligger foran, ikke bagude. Forventningsafstemning er altid helt centralt i livet. Passer hendes unikhed og sindstilstand med livets udfordringer og indhold?

2. Hun er midt i en vigtig identitetsdannelse. Kærlighed fra Gud fremmer forståelsen – Guds tanke er vigtigere end hendes angst og følelser. Gud siger, at hun er underfuldt og unikt skabt. Der er kun én af hende. Forsøger hun at være en anden, er den plads optaget.

3. Karriere er ikke nu. Jeres datter må sænke farten. Presset er for stort. Sindet slår ud i angst. Der er behov for et fokusskift i samtalerne. Sænk forventningerne. Livet er meget andet og mere end undervisningspligt. Lev livet og tænk mindre. Vær opmærksom på, om jeres bekymring påvirker jeres datter.

4. Eksponering er al angsts behandling. Hjernen skal lære, at selvom der kommer ubehagelige angstsymptomer i skolen, kan hun lære at bruge ”pyt-knappen” og ”udholdenheds-knappen”. Det er ikke farligt at være angst eller trist. Det går over. Jeg er elsket, jeg er her lige nu, der er altid ny nåde fra Gud til hvert nu. Hun er i Guds hånd.

5. Livliner er en god opfindelse. Det er bøn til Gud. Det kan være en sms til mor, en god veninde eller de unge i kirken. Det kan være et psykologforløb.
Dejligt at I kan tale med og bede for jeres datter. Gud har altid en vej.

”Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver og bjergene vakler i havets dyb,”(Salme.46:2-3)

Kærlig hilsen Poul Henning