Familien er hellig – ikke en kampplads for ligestilling

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er netop blevet enige om en ny model for barsel, der stiller moren og faren helt lige. Forslaget til aftalen er sat sådan sammen, at 11 ugers barsel øremærkes til både mor og far, men det nye er, at faren kan ikke overdrage de 11 uger til moderen, selvom begge ønsker det.

Det betyder, at det nu bliver et krav, at manden skal tage mindst 11 ugers barsel.
Gør han ikke det, så vil barselsorloven bare blive kortere. Det er altså barnet, der i sidste ende må undvære en forælder, hvis faren ikke tager orlov.

Fagforeninger og kvindebevægelser jubler, fordi det styrker kvinderne på arbejdsmarkedet, når forældrene deler orloven. I dag er det er kvinden, som i gennemsnit tager 90 procent af orloven, og det mener fagforeninger selvfølgelig er for dyr en pris for kvinden.

Forslaget er et udtryk for en politisk holdning om, at staten skal bestemme over familien. For nylig blev det vedtaget, at unge kan ikke selv vælge, hvor henne de vil gå i gymnasiet. Nu må familerne så ikke længere selv bestemme hvordan de vil indrette barselorloven.

Staten tilbyder fertilitetsbehandling til enlige kvinder, så den i realiteten fungerer som en slags erstatningsfamilie.

Det var kristendommen som introducerede familien, som vi kender den i vores kultur i dag. I den kristne tro er familien grundcellen i samfundet, som gør fundamentet for såvel kirke og staten. Nu ser vi, hvordan der byttes om på forholdet.

Vi har indrettet velfærdsstaten således, at familien bliver mere og mere afhængig af staten. Mens forældrene er på arbejde, opdrages børn af staten i daginstitutioner.

Ældre parkeres på institutioner, hvor statsansatte sørger for pleje og ikke den nære famile. Vi har forlængst accepteret, at børn, der græder når de afleveres i institutioner og ældre, der sygner hen af ensomhed på plejehjemmet, er det offer velfærdsstaten kræver af os.

Spørgsmålet er, om ikke velfærdsstaten faktisk er fjende af familien. Nu skal nyfødtes liv så formes efter en politisk feministisk dagsorden om mere ligestilling.

I kristen forstand afspejler familien, ægteskabet og forældreskabet Guds eget væsen og kærlighed til mennesket. Familien er det sted, hvor børn kan opleve ubetinget kærlighed og lære at elske andre. Den skal ikke være en politisk kampplads for ligestiling. Familien er hellig. Det er netop derfor moderne ateistiske statsdannelser så gerne vil have magt over den.