Hele kirken synger igen

I Betania Kirkecenter vil man genoplive tidligere tiders succes med tværkirkelig lovsang for hele familien. Og det skal være med de sange, alle kender, lover Gert Bjørsted.

Den 24. september kl. 18.00 kan kristne i alle aldre mødes til pizza efterfulgt af lovsang i Betania Kirkecenter, Blåhøj.

– Mennesker, der har noget på hjerte, kan låne mikrofonen, der vil være forbøn og i det hele taget åbenhed for Åndens nærvær, fortæller præst Gert Bjørsted. Han tilføjer, at lovsangen skal ledes af erfarne musikere og sangere fra forskellige frikirker i Jylland.
Gert Bjørsted mi

ndes tidligere lovsangsmøder i Herning som ”arvesølv” og noget, som vi har meget brug for også i vor tid.

Pris Herren aftner – igen

”I mine år som prædikant har jeg ofte hørt folk tale om den daværende kirke, Kristent Center i Herning, som en kirke, der formåede at samle egnens kristne til Pris Herren Aftner.”

Det var aftner, hvor kristne samledes omkring lovsang, vidnesbyrd og bøn på tværs af kirker. En af dem, der oplevede disse aftner, har i nogle år drømt om, at arvesølvet skulle graves op igen. Og det vil Betania Kirkecenter i Blåhøj med glæde lægge hus til, fastslår præsten.

– Fælles lovsangsmøder, hvor alle kan synge med, vil bevare hele familien i brand for Jesus, mener Gert Bjørsted.

Velkendte lovsange

Gert Bjørsted mindes 80’erne, hvor han hver måned tog med sine forældre til tværkirkelige lovsangsmøder, som fx blev kaldt Hele Kirken Synger.

”En sådan aften var ofte præget af stærk lovsang, spontane vidnesbyrd og Helligåndens stærke nærvær i de mange tilstedeværende.

Det var dengang, lovsang/fællessang var noget, der blev sunget på en måde, hvor mennesker havde let ved at genkende tekst og indhold. Vi priste også med sang i ånden, ofte i en sammenhæng præget af tungetale og profetiske hilsner, kundskabsord og meget mere.

Børn og teenagere løb rundt og hyggede sig med hinanden, imens de fornemmede de voksnes intense samvær. Ja, når børn så mor og far grebet af Jesus, søgte de selv ind i alt det gode, som skete, og familierne havde internt noget at snakke om på hjemturen, især hvis de var blevet berørt. Nogle blev helbredt, andre kom til tro.

Kort sagt, god gammeldags tilbedelse, hvor vi i bredden stemte i, fordi vi var på hjemmebane og genkendte Åndens virke og velsignelse,” husker Gert Bjørsted.

En fest for alle aldre

– Fra min studietid i Norge beundrede jeg de karismatiske kirkers stærke fokus på at samle alle generationer i lovsang i bred forstand. Det var ikke de ti nyeste sange hver gang. Men genkendelighed var i fokus, og så sneg man let en enkelt eller to nye ind.

Især vi unge elskede at komme til den slags møder, fordi vi fik del i alt det, vi ikke selv endnu havde fået, når vi mængede os på tværs af generationerne.

For mig er lovsang i bredden på tværs af generationer noget af det, jeg holder mest af ved at synge i kristne sammenhænge.

Det er som gammel vin, det bliver bedre og bedre med årene. Men glæden ved det genkendelige og nostalgiske tror jeg er noget, Gud bruger i højere grad, end vi måske er os bevidst, når vi slår akkorderne an.

Hjertet stemmer i, øjnene lukkes, hænderne løftes, for jo det er jo ham, jeg vil tro på, ham jeg vil tjene, ham jeg gav mit liv til. Men jeg synes især, det er stærkt, når det pludselig sker i den brede forsamling, når alle generationer føler sig favnet af det, som synges, fordi de forstår og genkender både melodi og tekst på en måde, der kan være vanskelig at forklare med ord.

Børn og teenagere løb rundt og hyggede sig med hinanden,
imens de fornemmede de voksnes intense samvær.

Men hjertet stemmer naturligt i og trives i det velkendte. Så bliver det svært bare at iagttage teksten, så rejser man sig automatisk op og kan ikke lade være med at synge med, forklarer Gert Bjørsted.

’Jeg og mit hus vil tjene Herren’

Præsten fortæller, at han ofte møder forældre, der stiller sig selv spørgsmål som: Har jeg mine børn med? Er vi som forældre stadig i brand? Er vi et hjem, der på bibelsk vis kan sige: Jeg og mit hus vil tjene Herren?

”Måske har vi tabt en sund kultur, som for et par årtier siden var til stor velsignelse.

Men hvorfor miste det, som er opbyggeligt? Gud skabte sang og musik, og det er tydeligt, at han er virksomt til stede, når vi vælger at prise ham,” slutter Gert Bjørsted.