Ny krise lurer i Afghanistan – dansk ngo klar til at hjælpe

Evakueringen fra Kabul er slut. Men en større krise er på vej i Afghanistan. En humanitær krise med mangel på vand, mad, husly og – ikke mindst – sikkerhed. Blot i år er 550.000 afghanere flygtet fra deres hjem. Siden maj er 250.000 flygtet – 80 procent af dem er piger og kvinder. Landet har i øjeblikket 3,5 millioner internt fordrevne.

Soldater, tolke, ambassadører, menneskerettighedsforkæmpere og andre udsatte har forladt Afghanistan over hals og hoved, efter Talebans overtagelse af hovedstaden Kabul. Men hjælpeorganisationerne bliver. De er sammen med FN’s humanitære organisation OCHA stålsatte på fortsat at hjælpe befolkningen midt i krisen.

Fokus på akut nødhjælp

Således også Mission Øst, som har arbejdet i landet siden 2001. Organisationens 100 medarbejdere – heraf 18 kvinder – er i sikkerhed og venter på at kunne genoptage arbejdet.

Fokus vil være akut nødhjælp til fattige og fordrevne i de nordøstlige provinser Takhar og Badakhshan. Her vil Mission Øst uddele hygiejneartikler, sæbe og beskyttelsesudstyr mod Covid-19, samt husgeråd til madlavning og opbevaring.

Snart vil organisationen også genoptage arbejdet med at sikre rent vand og ordentlig sanitet, for at folk ikke skal blive syge. Og give dem mulighed for at forsørge sig selv med husdyrhold, køkkenhaver og drivhuse.

Hjælpen vil gå i gang, så snart oprørsbevægelsen Taleban – nu de regerende i Afghanistans Islamiske Emirat (AIE) – kan garantere sikker adgang til landsbyer og flygtningelejre.

– AIE har anmodet os om at fortsætte vores aktiviteter, men vi har stillet tre betingelser: Sikkerhed, adgang og respekt for vores neutralitet og uafhængighed, fortæller Mission Østs internationale chef Peter Drummond Smith.

Han fortæller, at Mission Øst har modtaget et dokument fra Taleban, der garanterer deres sikkerhed i arbejdet, men der er endnu meget at ønske, siger han:

– Dokumentet er langt fra et forståelsespapir. Det omhandler vores sikkerhed, men omtaler ikke humanitære principper, som også indebærer, at kvinder kan genoptage deres arbejde.
Ifølge en rapport fra FN’s forhandlinger med Taleban, kan kvinder dog genoptage deres virke i skoler og sundhedssektor i de to provinser, hvor Mission Øst arbejder. Men om de også kan drage ud i felten for at arbejde med nødhjælp og udvikling, står stadig hen i det uvisse.

Håb om kontante mobiloverførsler

Efter AIE’s overtagelse er landet kommet ud i en regulær bankkrise. Western Union har dog meldt sig på banen, og folk kan nu hæve op til 200 dollars, 1.500 kroner pr. person. Det giver håb om, at mobiloverførsler til fattige og nødlidende snart kan begynde.

En ulykke kommer sjældent alene – heller ikke i Afghanistan. Landet er også ramt af ekstrem tørke på grund af klimaforandringer.

– Der er virkelig brug for, at alle gode kræfter står sammen om at hjælpe den hårdt ramte befolkning, appellerer Peter Drummond Smith.
Han forudser at nødhjælpen foreløbig må transporteres ad landvejen, idet lufthavnen i Kabul er ude af drift, siden de amerikanske tropper forlod den. Der arbejdes dog på højtryk med hjælp fra bl.a. Qatar for at få lufthavnen op at køre igen.

Vil ikke svigte den afghanske befolkning

Mission Øst er lige nu i fuld gang med at forberede en ekstraordinær indsats i Afghanistan. De lokale medarbejdere er ved at kortlægge befolkningens konkrete behov. De står på spring for at hjælpe og genoptage hjælpeprogrammerne, så snart der er grønt lys.

Herhjemme har Mission Øst søsat en storstilet indsamlingskampagne: ”Lad ikke den afghanske befolkning i stikken!”

– Hjælp os at hjælpe, appellerer Peter Drummond Smith. – Vi er til stede, vi har lokalkendskab efter 20 år i landet, og vi har erfaring med nødhjælpsuddeling midt i krig og konflikt. Så enhver støtte er givet godt ud og kan redde menneskeliv.

Fakta: Mission Øst – 20 år i Afghanistan

Mission Øst hjælper den sårbare befolkning i det nordøstlige Afghanistan med at overleve og komme sig oven på flere årtiers krise.

Det begyndte i 2001 med nødhjælp til fordrevne familier på grund af tilbagevendende tørke og konflikt. Hjælpen fortsatte med at sikre rent drikkevand, ordentlige toiletforhold, bedre hygiejne, bedre ernæring, og bedre forberedelse på klimaskabte naturkatastrofer.

Gennem selvhjælpsgrupper lærer befolkningen også at dyrke bæredygtigt og sælge deres varer til ordentlige markedspriser.