Pinseprædikant blev chef på kongeskibet Dannebrog

Mange danske pinseprædikanter har været ret ukendte i offentligheden, selv om de havde vigtige funktioner. En af dem var kommandør Victor Lorck.

Karriere i Søværnet

Victor Lorentz Lorck blev født den 17. oktober 1871 i Køng ved Næstved som søn af overlæge, senere etatsråd Lorentz Lorck og Odalie Leontine Kemp. Efter endt skolegang blev han kadet i søværnet, hvor han fik en flot karriere. I 1890’erne gik han på søofficersskolen sammen med prins Carl, der senere blev kong Håkon af Norge. I årene 1895-96 var han med krydserfregatten Fyen i Vestindien og gennemgik derefter stabsafdelingen på Hærens Officersskole.

Victor Lorck blev sekondløjtnant og gift med Vibeke Marie Hvidt den 10. august 1897 i Holmens Kirke i København. Han blev premierløjtnant i 1898 og var på langfart med skonnerten Ingolf til Vestindien 1902-03.

Efter hjemkomsten fra Vestindien flyttede ægteparret ind i herskabsvillaen Røde Hus på Vedbæk Strandvej 373, som Vibeke Marias mor, enkefru Elisabeth Hvidt, havde bygget til dem på sin store grund. Her voksede familiens syv børn op. Da Bakkehuset blev solgt i 1915, flyttede familien til Eleanorsvej 22 i Charlottenlund.

I årene 1907-11 underviste Lorck på Hærens Officersskole, i årene 1907-13 og 1918-20 også på Søværnets Officersskole. Undervisningen prægedes ikke alene af hans grundige viden og store flid, men også af hans kristne livssyn. I 1909 blev han kaptajn og ridder af Dannebrog.

Ven med Anna Larssen

Da skuespillerinden Anna Larssen blev viet til Sigurd Bjørner den 28. juli 1912 i Garnisons Kirke i København, var det Victor Lorenz Lorck, der førte hende op til alteret iført sin flotte søkaptajns-gallauniform. Der må have været et nært venskab mellem familien Lorck og Anna Larssen.

Marie og Victor Lorck var virkelig troende mennesker. Lorck regnede 1908 for året for sin omvendelse, efter at han havde været omme ad spiritismen og teosofien, og han blev døbt i 1919 i pinsebevægelsen. Marie havde altid haft troen i sig og var ofte et skridt foran manden, når det gjaldt troen. Hun udtalte engang: ”Hvis man tror på Jesus, må det siges højt, så at andre kan høre det!”

Victor Lorck var chef for flådens stabs 1. afd. 1909-13, chef for fiskeriinspektionen i danske farvande og chef for inspektionsskibet Absalon i 1913-14. Under 1. verdenskrig havde han flere funktioner, blandt andet var han stabschef i 2. eskadre, som ved krigens udbrud skulle udlægge og bevogte miner i Storebælt.

Holdt kristne møder

Mens Victor Lorck var udstationeret i Korsør, talte han på Sømandshjemmet, i KFUM og holdt bibeltimer i bedekredse inden for folkekirken. Der blev vækkelse i byen, og kaptajn Lorck var årsag til, at pinsevækkelsen fik fodfæste i Korsør. Nogle steder nævnes en pinsemenighed i Korsør i 1919, men det kan ikke bekræftes. Hjemme i hovedstaden talte Lorck i Evangelieteltet på Gl. Kongevej i 1917 sammen med Anna og Sigurd Bjørner.

Efter krigen var Victor Lorck i 1918 chef for inspektionsskibet Islands Falk. Han var Danmarks repræsentant ved festlighederne i Reykjavik, da Island den 1. december 1918 anerkendtes som selvstændig stat i personalunion med Danmark.

Jagtkaptajn på Dannebrog

I 1919 blev Victor Lorck chef for Søværnets Officersskole, og han var i nogle få måneder marineattaché i London, før kong Christian X hjemkaldte ham for at blive chef for kongeskibet Dannebrog. I to år var han jagtkaptajn og sejlede kongeparret rundt i de danske farvande. Den 5. juli 1919 sejlede han prins Axel og den svenske prinsesse Margaretha som nygifte fra Malmø til København. Herefter blev kongeparret sejlet til Aarhus til sommerophold på Marselisborg Slot.

Mens Dannebrog lå til kaj ved molen i Aarhus, talte Victor Lorck på pladsen ved Friluftsteatret i Marselisborg Skov til Aarhus Pigespejdere og KFUM Spejderne den 13. juli 1919. Aarhus Stiftstidende skrev: ”Hvem havde tænkt pladsen taget i besiddelse af en skare unge piger og ynglinge med en højtstående officer som taler – oven i købet som forkynder af evangeliet.

Det var jævne, men tankevækkende ord, denne djærve søofficer talte til ungdommen – en moden, kundskabsrig og erfaren mands personlige vidnesbyrd om en almægtig Gud. Og utvivlsomt fængede hans ord i de unge sjæle. Det var tydeligt, at kaptajn Lorck fandt vej til hjerterne og vandt sig venner mellem de unge.”

Sidste del af sommeren 1919 opholdt kongeparret sig på Klitgården ved Skagen. Da Lorck skulle sejle parret til hovedstaden den 19. september, kom Dannebrog ud i et voldsomt stormvejr, så det var nær ved at forlise. Den stærkt beskadigede hjuldamper lagde til kaj med stor forsinkelse næste dag i København. Utvivlsomt råbte jagtkaptajnen til Gud og fik visdom til at klare denne farlige sejlads.

En anden minderig sejlads gik til Sønderjylland i anledning af genforeningen i juli 1920. Kongeparret var flittige kirkegængere, så Victor Lorck har sikkert haft mange gode samtaler med kongeparret om deres fælles tro.

Forkynder på fuldtid

Efter at være udnævnt til kommandør i 1920 søgte Victor Lorck sin afsked i Marinen for at hellige sig virket som forkynder. Ægteparret flyttede ind i Anna og Sigurd Bjørners villa Libanon ved Helsingør i efteråret 1920, hvor de boede det første halve års tid. Det blev nu 2½ økonomisk vanskelige år for familien, men de klarede sig igennem med støtte fra enkefru Hvidt.

Victor Lorck vendte tilbage til Marinen i 1923, hvor han gjorde tjeneste i marineministeriet og fra 1924-28 i ministeriet for handel og søfart. Fra 1928 blev han navigationsdirektør. Han var også formand for statsskoleskibet Danmarks bestyrelse og var handelsministeriets repræsentant i stiftelsen Georg Stages Minde.

I årene 1924-1932 var Victor Lorck med i lederskabet for Apostolsk Kirke i København, og til sin død virkede han som forkynder i pinsemenighederne Ebenezer Brede, Elim, Filadelfia Menigheden og Evangelieforsamlingen.

Familien Lorck boede nogle år i ejendommen Vesterbrogade 163, inden de købte rækkehuset Svanevænget 6 i 1931.

Tungetale i Hellerup Kirke

Efter at Victor Lorck havde talt på et møde i Hellerup Kirke i 1934, havde en af kirkegængerne en tungetale under gudstjenesten den efterfølgende søndag. Tungetaleren var Charlottenlund-fruen Clara Bonnevie, og hun talte på Jesu sprog, aramæisk. Det blev bekræftet af præsten og professor dr. theol. N. M. Plum. Clara Bonnevie udlagde selv tungetalen, som handlede om Kristi genkomst.

Victor Lorck var en nobel og sjælden personlighed. Han var en betydelig begavelse med en omfattende prædikant- og skribentvirksomhed. Han døde den 31. december 1940. Forstander Endersen stod for begravelsen, og Lorck blev gravlagt på Vedbæk Kirkegård.

Den eneste af Marie og Victor Lorcks børn, der var aktiv i pinsebevægelsen, var deres ældste søn, Mogens Lorck, som var medlem i Elim-menigheden i København til sin død i 1996. Han blev 98 år gammel.