Sammen med Jesus er vi på vinderholdet
To store skarer mødes ved byporten i Nain. Den ene skare er livets optog af jublende folk omkring Jesus på vej ind i byen. De er begejstrede over alt det, de har set og hørt ved at være tæt på Jesus. Den anden skare er dødens optog omkring en enke, der har mistet sin søn. De er magtesløse og sørgende på vej ud for at begrave ham.
Man kan kalde livets optog omkring Jesus for vinderholdet og dødens optog omkring enken for taberholdet.
Da de to hold møder hinanden, sker der noget. Jeg kalder sådan et møde ”et gyldent møde”. Timingen er perfekt: Nøjagtig samtidig er dødens optog er på vej ud og livets optog på vej ind.
Havde tiden været lidt forskudt, havde de ikke mødt hinanden. Men timingen er perfekt – ledet og styret af Gud – tror jeg. Sådan som jeg også indimellem oplever det i mit liv. Og hører om det i andres liv.
Lad tanken løbe
Prøv at tænke dig ind på holdet omkring enken. Det er jo dér, vi hører hjemme som dødelige mennesker. Det hører med til vores grundvilkår, at vi går frem mod vores død. Hvad tænker du mon? – Du sørger på kvindens vegne.
Det er synd for hende, hun har mistet sin søn og forsørger, sin alderdoms trøst, sin beskytter, sin ”folkepension”, nu skal hun til at leve af folks almisser, hun ville hellere selv være død end føre sin søn til graven.
Du har medlidenhed med hende … og du håber, at opbakningen i dag er et udtryk for, at der er mange, som vil hjælpe med at give hende mad. Du sørger også, fordi du oplever livets skrøbelighed. Det kunne lige så godt have været dig, der blev båret ud.
Vi er på vinderholdet, men vi lever stadig i verden
med synd og død og sygdom og lidelse og ufred.
Pludselig stopper ligtoget: Hvad er det for en uorden? Det er gået helt i stå. Og så er der én, der går hen til båren. Det er Jesus. Han taler til enken: Græd ikke! Og han rører ved båren.
Bærerne står stille. Og han siger: Unge mand, rejs dig op! Den døde sætter sig op, begynder at tale, og Jesus giver ham til hans mor.
Og pludselig er der ikke to, men ét optog, og alle priser Gud: ”Gud har besøgt sit folk!”. Dødens og Livets optog smelter sammen omkring Jesus. Pludselig er du med på vinderholdet … sammen med Jesus.
Det er stadig virkelighed
Tankeeksperimentet er ikke bare tilbageskuen til en begivenhed i en fjern fortid, men det er stadig virkelighed for os. Det udtrykkes så fint i påskesalmen ”Jesus lever, graven brast” (DS 233). I den står der ”Jesus vandt, og jeg har vundet”. Sammen med Jesus er vi på vinderholdet. Den salme er oplagt at synge denne søndag.
Vi er på vinderholdet, men vi lever stadig i verden med synd og død og sygdom og lidelse og ufred – og en dag er det os, der bliver båret ud. Men sammen med Jesus er døden ikke det værste, som kan ske. Jesus har sagt, at når vi holder os til ham, skal vi leve, om vi end dør, og at vi slipper udenom dommen (Johs. 11,25 + Johs. 5,24).
Hvad er det værste, der kan ske? Ja, det er, at vi sættes af holdet, men det sker ikke, for vi er jo ikke med på grund af vores egne målscoringer eller andre egne præstationer. Vi er med på grund af Jesu præstation.
Den eneste mulighed for at komme af holdet er, at sælge sig selv til et andet hold – men hvem kan dog finde på at gøre det? Lønnen er evigt stor, og der er ligeløn til alle. Og fællesskabet omkring ”træneren” er unikt. Alle ser hen til ham for frelse og fred.
Der findes ikke noget bedre hold end Jesus-holdet. Det føler jeg mig overbevist om efter snart 75 år på holdet. Det er et godt liv, vi får lov at leve sammen med Jesus i livets og glædens optog – og når den ultimative krise opstår, kan vi glæde os over, at han også vandt over vores død (din og min), og at han ønsker at dele sejren med os.
Søndagens tekst: Luk. 7,11-17
Jesus opvækker enkens søn i Nain
11 Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige.
12 Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget.
13 Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. „Græd ikke!” sagde han.
14 Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. „Unge mand,” sagde han, „rejs dig op!”
15 Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor.
16 Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. „En stor profet er midt iblandt os,” sagde de. „Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.”
17 Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.
Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk.
