Tre nye medlemmer i bestyrelsen for Danmission
På Danmissions repræsentantskabsmøde den 4. – 5. september blev der valgt tre nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsesformand Morten Skrubbeltrang blev også valgt som bestyrelsesmedlem.
De nye bestyrelsesmedlemmer er: Karina Mogensen Aallmann, cand.theol., 51 år, der er sygehuspræst på OUH, Svendborg Sygehus og sognepræst i Hjallese Kirke; Birgitte Søgaard Lauta, cand.mag. i arabisk/mellemøstlige samfund, 43 år og ansat i Rigspolitiet, samt Michael Hvistendahl Munch, cand.theol., 34 år, sognepræst i Bredstrup og Pjedsted samt sundhedshuspræst i Fredericia.
På repræsentantskabsmødet blev der samtidig sagt tak for indsatsen til de afgående bestyrelsesmedlemmer Flemming Christensen (næstformand), Mette Møbjerg Madsen og Anne Birgitte Reiter.
Danmissions bestyrelse består af i alt 12 medlemmer, hvoraf de 9 vælges direkte af repræsentantskabet, mens bestyrelsen udpeger de sidste 3 medlemmer.
På det konstituerende bestyrelsesmøde blev Morten Skrubbel-trang genvalgt som formand, Louise Buch Viftrup blev valgt som ny næstformand, mens Robert Hinnerskov og Henning Kristensen blev valgt som nye medlemmer af Forretningsudvalget.