Trosfriheden under pres i Norge

Over halvdelen af Norges befolkning er skeptiske overfor personer med ”en stærk kristen tro”. Det skriver chefredaktør Vebjørn Selbekk i en leder i Dagen.no.

Arbejds- og socialminister Torbjørn Røe Isaksen (Højre) erkender problemet i Dagen-podcasten ”Tore & Tarjei” med ordene: ”Konservative kristne i Norge bliver presset fra alle kanter.”

Jobmuligheder

Redaktøren nævner, at mange unge kristne, som skal påbegynde deres arbejdsliv og karriere, skriver til avisen for at få slettet artikler, som omhandler dem selv. Det er måske det mest alarmerende eksempel på udviklingen, skriver Sbelbekk.

For det drejer sig ofte om ”helt harmløse artikler, hvor personen er med på en kristen lejr, et stævne eller et møde”. Eller det kan være et billede, hvor vedkommende er navngivet. Som begrundelse for ønsket om at slette artiklerne, nævner de unge typisk, at de frygter problemer på arbejdsmarkedet. De er bange for ikke at kunne få et job.

De unge frygter med andre ord, at en potentiel arbejdsgiver vil google dem, finde artiklen og derfor tænke, at vedkommende som ”aktiv kristen” ikke vil passe ind i firmaet. Arbejdsgiveren kunne måske frygte, at der vil blive for meget snak om tro, eller at vedkommende ikke vil være med til at drikke fyraftensbajere.

Det at være kristen kan både koste på indtægten og chancen for at få det job, man ønsker, fastslår Vebjørn Selbekk.

54 % er skeptiske overfor kristne

De unge kristnes frygt kan faktisk underbygges med tal, fortsætter redaktøren og nævner det såkaldte integreringsbarometer fra ”Integrerings- og mangfoldsdirektoratet”, som viser resultatet af en undersøgelse om nordmænds syn på minoriteter.

I 2019 spurgte direktoratet om holdninger til ”mennesker med en stærk kristen tro”. Her svarede hele 54 procent af befolkningen, at de er skeptiske overfor mennesker med en stærk kristen tro.

Hvis tallet gjaldt holdningen til norske muslimer, ville man have igangsat dyre handlingsplaner for at skabe større accept. Men der gives ingen særbevillinger til kristne, og hvis man har et klassisk kristent syn på samlivsspørgsmål, risikerer man at miste offentlig støtte til samfundsnyttigt arbejde, fastslår Vebjørn Selbekk og nævner flere eksempler, som har været omtalt i Dagen.

”I en sådan situation giver det faktisk håb, at vi har politikere, som Torbjørn Røe Isaksen, som evner at se det principielle i sådanne spørgsmål, selv om han personligt har et andet syn på for eksempel samkønnet ægteskab,” slutter lederen.