Vær en ”Knudsen”
Det var ikke let, da jeg med min familie var flyttet til en anden by og startede i en stor 1. real-klasse. Da jeg kom ind i klassen, blev jeg tildelt den eneste ledige plads, nemlig lige oppe foran katederet.
Jeg følte alles øjne hvile på mig og kunne være krøbet i et musehul. Men for teenagedrengen, som ikke havde verdens højeste selvværdsfølelse, dukkede der i den kommende tid et stort lyspunkt op på min himmel. Det var Knudsen.
Han var min dansklærer, en ung lærer, altid med et venligt smil og et glimt i øjet. Knudsen så mig på den gode måde. I hans timer følte jeg mig løftet og opmuntret både fagligt og menneskeligt.
Han roste mig for mine stile-forsøg og læste dem flere gange op for klassen. Han viste mig tillid ved at sende mig hen i kiosken med sine tipskuponer – det kunne lade sig gøre dengang!
Hvor andre lærere var frygtede og kun derfor blev respekterede, var Knudsen respekteret og elsket for sin nærværende personlighed og også for sine moderne undervisningsmetoder.
Jeg tror, de fleste i klassen ville gå gennem ild og vand for Knudsen. Hans betydning for en usikker dreng, der var ny i en by og en klasse, kan ikke overvurderes. I hans timer og nærvær rankede jeg ryggen, for jeg VAR noget.
Jeg tror, at Knudsen har ”ligget i mit baghoved” i min egen karriere som lærer. Jeg nåede ham ikke til sokkeholderne, men når jeg af en tidligere elev har fået en positiv tilbagemelding, har det gjort mig stolt.
Som menneske ville jeg også gerne være en Knudsen for mine omgivelser, vise opmærksomhed til dem med et lavt selvværd, se dem, lytte til dem, bruge den omvendte Jantelov: ”Du skal tro, du er noget. Du har noget værdifuldt at give!”
I overført betydning har vi vores egen ”Knudsen”, nemlig Jesus Kristus. Der står i Romerbrevet kap. 5 vers 1: ”Vi blev altså accepteret af Gud, da vi kom til tro på Jesus Kristus, vores Herre”. Han ser os altid, han godkender os i sin kærlighed, og netop derfor vokser vi som hans børn. Lad os i dag ranke ryggen og gå ud og være en ”Knudsen” for et medmenneske!
