Indsamling til AdamogEva.dk

Rådgivningsportalen AdamogEva.dk søger økonomiske midler til at formidle resultaterne af en stor undersøgelse, som foretages i september og oktober i år.

Undersøgelsen sker blandt kristne unge med spørgsmål om blandt andet seksualitet. Målet er at kende virkeligheden og hverdagen for børn og unge for at kunne møde og vejlede dem.

For ikke-kristne unge har det vist sig, at gennemsnitalderen for at se porno første gang er 13 år, mens 16 år er gennemsnittet for at have sex første gang, og at over halvdelen af unge i alderen 15-30 år har modtaget et nøgenbillede.

AdamogEva.dk er en diakonal arbejdsgren under Indre Mission. Man kan støtte til MobilePay 78686 og til kontoen med reg. 7170 og kontonummeret 2212631.