Iranskfødte Farshid har døbt sin mor og far

”Vores engang så fredelige hjem var nu dybt splittet på grund af vores beslutning om at følge Kristus.”

Forældrene skammede sig og vidste ikke, hvad de skulle sige til familien. Og de var meget kede af det. De følte, at de havde mistet begge deres sønner. Mor og far prøvede at få os til at holde vores tro for os selv, men vi ville gerne dele den med alle.

Afvist af forældrene

Jeg husker, hvordan vores far blev mere og mere ekstrem i sin religiøse udøvelse. Det var lige som om, han prøvede at vise os, hvor meget vi havde fjernet os fra den rette sti. Trods hans anstrengelser ledte jeg kort efter min søster til tro på Kristus. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Mor og far slog hånden af mig og sagde, at de ikke ville åbne deres dør for mig igen. ”Jeg har smidt kærligheden til dig ud af mit hjerte”, husker jeg min mor sige. Selvom det knuste mit hjerte, gjorde det kun min tilknytning til Kristus stærkere. Jeg blev nu leder af et team, der delte evangeliet og plantede husmenigheder over hele Iran. Jeg bad trofast for mine forældre i mange år.

Anholdt for at dele troen

I 2010 blev jeg så anholdt på grund af min tjeneste. Selvom mor og far havde haft på fornemmelsen, at der godt kunne ske mig sådan noget, blev de alligevel meget forfærdede, da de hørte det.
Mor blev endnu mere from: hun begyndte at bede flere islamiske bønner og faste; hun gav almisser til de fattige. Men det hjalp ikke. Hun følte, at hendes liv var ved at synke i grus, og hun vidste ikke, hvor hun skulle vende sig hen.

Blødgjorte hjerter

Selvom de havde slået hånden af mig flere år forinden, blev jeg meget glad, da både min mor og far besluttede sig for at komme og besøge mig, mens jeg sad i fængsel. Det var på en af turene hen for at besøge mig, at min mor fik et forunderligt møde med Gud.

Mens hun sad der i bussen, begyndte tårerne at trille fra hendes øjne, og hun mærkede sit hjerte åbne sig for Gud. I det øjeblik bad hun til Jesus, om at han måtte komme ind i hendes hjerte og tage over i hendes liv. Hun fortalte, at hun for første gang i mange år følte en fred.
Efter dette møde med Gud i bussen fandt mor det eksemplar af Det Nye Testamente frem, som jeg havde givet hende flere år forinden. Hun begyndte at læse i det. Mens hun læste, følte hun, hvordan det talte direkte til hendes hjerte. Hun følte sig tilskyndet til at læse det til sidste side. Og hun begyndte at bede til Jesus.

Far kom også og besøgte mig i fængslet. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men den fred, jeg besad, gjorde et stort indtryk på ham. Han fortalte mig senere, at han blev slået af, hvor glad jeg var, og undrede sig over, hvordan jeg kunne være så positiv, mens jeg var i fængsel.

Så en dag fortalte far mig, at hans tro var ved at ændre sig. Han ville gerne læse Det Nye Testamente, så han og mor begyndte at læse det sammen.

Mor og far blev frelst

– Jeg blev endelig løsladt fra fængslet i december 2015 efter fem års prøvelser og smerte. Femten dage senere spurgte jeg mine forældre, om jeg måtte bede sammen med dem om frelse. Min mor sagde: ”Ja, gør endelig det”. Jeg bad for dem, og både mor og far gav deres liv til Jesus.

Den største glæde

For nylig oplevede jeg den største glæde i mit liv: at døbe mine forældre. Jeg havde bedt for dem i tyve år.
Gud brugte mine fem år i fængsel til at blødgøre deres hjerter og besvare mine bønner. Hvis mine forældres omvendelse var det eneste, der kom ud af mine fem år i fængsel, så var det det hele værd. Det var det virkelig, slutter Farshid Fathi.