Når følelser blokerer for fornuften

Forleden var jeg inviteret som panelist til en debat på Aarhus Universitet, hvor emnet var juridisk kønsskifte.

Jeg var med, fordi jeg er en af de få stemmer, der er stadig er imod, at børn under 18 år selv skal have lov til at bestemme, hvilket køn de vil være, uagtet hvad biologi siger. Undersøgelser viser nemlig, at 80 til 95 procent af alle børn, som udtrykker problemer med kønsidentiteten, vil komme til at identificere sig med det køn, som de er født med, hvis den naturlige udvikling får lov til at gå sin helt normale gang.

Der har altid fandtes mennesker, som ikke føler i sig hjemme i den krop, de er født med, og som har klædt sig som det modsatte køn. Det er ikke nyt. Hvad der er nyt i vor tid, er, at vi er begyndt at opfatte kønsskifte og flydende kønsopfattelser som normen.

Ikke undtagelsen. Der er sket et radikalt skifte i vores tankesæt de seneste fem til ti år. Nu er det kroppen, der skal indrettes og formes efter vores følelser og forestilinger og ikke vores tanker, vi skal arbejde med, så de passer til virkeligheden.

Hvad der også er nyt, er, at videnskaben er begyndt at rette ind efter en ideologi, der benægter virkeligheden og tillader menneskelige følelser – som kan være fejlagtige – at omdefinere biologien. Det en ny form for katekisme. Den er båret af en radikal super individualisme, hvor den objektive virkelighed, som altid har været udgangspunktet for al videnskabelig forskning, nu bøjes efter ideologien.

Det er et brud med den vestlige filosofiske tradition, hvor ideer netop altid er blevet målt og vurderet på, om de var i overensstemmelse med virkeligheden.

Mit mål i debatten var derfor først og fremmest at få de studerende til at forholde sig dette skred, og at den objektive beskrivelse af verden er under afvikling til fordel for skiftende følelser, der ofte er resultat af en forvirring, der kan have mange forskellige årsager.

Det var desværre meget sigende, at de fleste unge i salen ikke ville forholde sig sagligt til mit oplæg, men i stedet primært gav udtryk for deres følelser og indledte spørgsmål med at sige, at de følte sig personligt provokeret. Følelserne blokerede for fornuften.

Det er bekymrende, at en principiel filosofisk debat faktisk ikke længere er mulig, fordi følelser og holdninger kommer i første række og fylder på bekostning af den objektivitet, som altid har været omdrejningspunkt for videnskabelig forskning. Det indsnævrer vores verdenssyn enormt, at debatten ikke mere kan komme ud over folks egen næsetip.