Også fire kristne kanaler i Danmarks billigste tv-pakke

En oversigt fra samlino.dk viser de billigste programpakker øverst og de dyreste nederst.Listen fortsætter.

MOREtv er Danmarks billigste tv-udbyder med kun 65 kr. om måneden for en tv-pakke. Den dyreste koster 679 kr. om måneden. Det viser en sammenligning fra samlino.dk.

MOREtvs pakke gengæld indeholder kun DR1 og DR2, samt DK4 og børnekanlen Ramasjang. Men til gengæld er der norske, svenske, tyske og franske kanaler. Og så er der nu også fire kristne kanaler med i pakken.

De fire kristne kanaler er de engelske NRBtv, GODtv, SBNtv og den danske KKRtv. Desuden er der planer om at udvidde med Kanal10 Norge, Visjon Norge og Visjon Sverige i nær fremtid.

Det var iværksætteren Mads Claudi, Aalborg, der for ca. tre år siden oprettede MOREtv som en prisbillig konkurrent til de store udbydere.

– MOREtv fik ret hurtigt nogle kristne kanaler med. Det har ellers været en mangelvare hos de store udbydere. Man tilbyder alt muligt, men kan ikke få plads til bare én kristen kanal. Mig bekendt er det kun Boxer, der fx tilbyder KKRtv i deres pakker, siger Udfordringens redaktør, Henri Nissen.

Han er for nylig gået med i MOREtv for for at undgå, at tv-udbyderen lukker igen. Han håber, at Udfordringens læsere vil bakke op om den lille udbyder.

– MOREtv er for mig at se et godt alternativ til dem, der ikke ønsker at bruge tusindvis af kroner på tv-kanaler, som de sjældent ser, fordi indholdet ofte er så tomt og moralen så lav.

Og selv om man vil beholde sin nuværende programpakke, kan MOREtv være et godt supplement, bl.a. fordi det har de kristne kanaler, mener han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sommerhusejere kan også spare en del på at nøjes med MOREtv, fordi det trods alt har de tyske og nordiske kanaler, som turisterne gerne skal kunne se.

Box, App eller Smart-tv

For at se MOREtv skal man enten købe en box (til 699 kr.) eller bruge en app på mobilen eller iPad’en (for 149 kr.) Hvis man har et smart-tv, kan man dog som regel se MOREtv uden box.

Det er ikke lykkedes for den lille udbyder at få TV2 med i pakken. Men hvis man vil, kan man få adgang til alle TV2s programmer ved at tilkøbe TV2 Play on Demand for kun 49 kr. pr. måned.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Hvor ofte har vi ikke siddet efter en dum film og tænkt, at vi spildte tiden og har fyldt sindet med dårligt sprog? Det er noget helt andet at se KKRtv med meningsfyldte programmer eller høre gospelmusik på en af de engelske kanaler, siger Henri Nissen, som anbefaler en delvis tv-faste.