Hvor er vi på vej hen?

I en artikel fra den 4. november er der adskillige advarsler hvad angår diverse klimaændringer, opvarmning m.v. på Arktis.

Her er lidt fra artiklen:

”Det rapporteres fra fiskere, sælfangere og forskere, at alt tyder på uhørt høje temperaturer og radikale klimaændringer i det arktiske område. Mange gamle landmærker er ændret til det ukendelige. Hvor der tidligere var vældige ismasser, ses nu bare jord og sten. Mange gletsjere ser ud til at være forsvundet. Temperaturen har også bevirket store ændringer i faunaen på Arktis.”

COP 26 er lige afsluttet, og næsten uanset hvem man spørger, så er klimaet på top 12-listen over vigtige verdensproblemer – i så høj grad, at mange lytter til en ustabil teenager, samtidig med at erfarne voksne som Bjørn Lomborg bliver miskrediteret, udelukkende fordi de går imod strømmen.

Underligt nok hører vi ikke meget om, hvor mange af deltagerne i COP 26, der ankom i private jet, men det var mange. De investerer også i dyre ejendomme helt ude ved kysten! I øvrigt er der heller ingen, der protesterer over, at hele bitcoin-systemet ifølge Google på et år producerer en mængde CO2 svarende til næsten 4 gange hele Danmarks udledning.

Men jeg synes, det største problem er, at man bruger frygt som manipulationsmiddel. Specielt må det være forfærdeligt at være ung i dag og få lagt ansvaret for verdens undergang på sine skuldre.

Hvad med at lære de unge om den virkelige historie, nemlig at der altid har været klimaændringer. Mig bekendt har der tidligere været grønt på Grønland. Og hvad med istiden!

Og hvor er Gud henne i alt dette? Det er, som om selv kristne hopper på den almindelige propagandavogn og glemmer, at da Gud skabte denne fantastiske jord til os, sørgede Han helt fra begyndelsen for, at der var ressourcer nok til de 8 milliarder mennesker, vi er nu.

Selvfølgelig skal vi passe på jorden, men det bliver altså Gud, der kommer til at trykke på knappen på et tidspunkt.

Fik jeg sagt, at artiklen var fra november 1922?