Canada indfører forbud mod alle typer ’konverteringsterapi’

Side view portrait of two mature men sharing problems with psychologist during group therapy session, copy space

Et generelt forbud mod ’konverteringsterapi’, som skal godkendes i Senatet, vil gøre det ulovligt på nogen måde at bidrage til at ændre folks seksualitet eller kønsidentitet, skriver Christian Today.

Canadiske sundhedsarbejdere og menneskerettighedsgrupper hævder tilsyneladende, at denne type terapi kan indeholde exorcisme, elektro-chok, udsultning og fysisk vold, som kan medføre langvarige psykiske skader.

I lovforslaget tilføjes det næsten som en eftertanke, at denne type behandlinger er sjældne, og at terapien oftest bare vil indebære samtaler – og i tilfælde af kristen sjælesorg også bøn.

Den nye antikonverteringslov vil gøre det ulovligt og strafbart med op til fem års fængsel at få andre til at deltage i konverteringsterapi og at fjerne et barn fra Canada, for at det skal modtage terapien.

Det bliver også ulovligt at profitere ved enten at udføre eller annoncere for terapien. Disse forseelser kan straffes med to års fængsel.

Det er altså, kort fortalt, en stor sejr for LGBT-grupperne, som nu kan afvise al opposition – hvadenten den er baseret på tro eller individuelle preferencer – som homofobisk had og misbrug, skriver CT.

Hvem vover at antyde, at der faktisk findes mennesker, som mod deres vilje oplever tiltrækning til andre af eget køn og gerne ville have en traditionel familie med en ægtefælle af det modsatte køn og børn, der er født naturligt? spørger Christian Today.