Fra hindu til præst i farverig kirke

En tværkirkelig, international menighed har lejet sig ind i en folkekirke på Østerbro i København. Her holdes der gudstjeneste for folk fra henved 40 forskellige nationer. Udfordringen satte menighedens pastor, Ravi Chandran, stævne til en snak om denne helt særlige kirke.

Vi sidder i Fredens kirkes menighedssal på Østerbro i København. Her har International Christian Community holdt til de seneste 12-13 år. Men hvordan er en så farverig international menighed havnet i en folkekirke på Østerbro? Ravi fortæller:

– Jeg er født og opvokset i en hindufamilie i Singapore. Vi gik i templet og bad til forskellige guder. Hinduerne har 330 millioner guder.
Men som teenager lærte han en ung kristen kvinde at kende, og en gruppe kristne begyndte at bede for ham:

– En dag fik jeg et syn. Det var bare et hvidt kors med en rød baggrund. Men derefter begyndte jeg at komme i en pinsekirke i Singapore. Det var en stor kirke. Dengang kom der ca. 2000 mennesker, og mens jeg kom der, voksede den til 6000.

– Vores kirke var meget engageret. Mange blev missionærer og hjemmegruppeledere, og der var et stort discipelskabsprogram, som jeg blev involveret i.
Bagefter blev jeg korttidsmissionær. Jeg rejste først til Indien og bagefter til Ghana og Uganda. Jeg var i Uganda i næsten 7 år, og dér mødte jeg også min kone, Lillian. Hun var fra den samme kirke i Singapore, men kom fra en buddhistisk baggrund, og hun havde faktisk været med til at bede om, at jeg måtte blive frelst.

Det danske flag og synet

Inden Ravi og Lillian kom til Danmark, var de sammen i Filippinerne. Herfra kom de så i 1993 til Danmark:

– Da vi landede i Danmark, blev jeg faktisk lidt chokeret. Jeg kendte ikke det danske flag, men da jeg så det, kunne jeg se, at det var det, jeg havde set i mit syn, inden jeg blev kristen.

Ravi og Lillian havde kun troet, at de skulle være i Danmark i ½ til 2 år. Men ikke mindst Ravis syn, som viste sig at være det danske flag, overbeviste dem om, at det var her, de skulle blive. Så i dag er de og deres to sønner danske statsborgere.

Tværkirkelig menighed

I begyndelsen var Ravi og Lillian pastorpar i en lille pinsekirke i Rødovre, hvorefter Ravi blev præst i den internationale pinsekirke i København:

– For 19 år siden startede Lillian og jeg så en international, tværkirkelig menighed, fortæller Ravi.

– Vi begyndte at holde vore gudstjenester i Københavns kursus- og aftenskoles lokaler tæt på Vesterport station. Efter en tid på et hotel flyttede vi vore gudstjenester til Bethesda Missionshus. Men for 12-13 år siden lejede vi os så ind her i Fredens kirke på Østerbro.

Det er imidlertid igen blevet flyttedag, og fra februar vil gudstjenesterne blive holdt i Kingos kirke på Nørrebro.

– Vi var faktisk den første menighed, der lejede en folkekirke til gudstjenester søndag formiddage. Vi var også blandt de første internationale menigheder, der var tværkirkelige.

Mangfoldighed

Der kommer i dag ca. 120 mennesker til gudstjeneste. Udover at være fra mange forskellige nationer, har de meget forskellig baggrund:

– Vi har ambassadefolk og folk, der arbejder i FN, Unicef og Mærsk, men også studenter og flygtninge. Derudover kommer der nogle enkelte danskere i menigheden. De fleste af dem er gift med udlændinge fra forskellige lande.

Ravi ser det som en styrke, at både han og Lillian har levet i mange forskellige lande og derfor har indsigt i mange kulturer:

– Jeg tror, det gør det nemmere for os at komme i kontakt med mennesker fra så forskellige baggrunde, siger han.

”Vi har ambassadefolk og folk, der arbejder i FN, Unicef og Mærsk, men også studenter og flygtninge.”

Alle fra pinsefolk til katolikker

Også kirkeligt set kommer menighedens medlemmer fra meget forskellig baggrund:

– Halvdelen har pinsebaggrund. Men vi har også bl.a. baptister og katolikker. Indimellem er der også kommet muslimer, som er endt med at blive døbt.
Menigheden praktiserer voksendåb, men barnedøbte kan også blive medlemmer:

– Hvis man skal være medlem, skal man udfylde et spørgeskema, med forskellige spørgsmål: Er du frelst, tror du på Jesus, er du døbt? Men vi spørger ikke, om det er barne- eller voksendåb. Er du døbt, så er det nok.

Medejer – ikke tilskuer

Ravi har taget én ting med fra sin første erfaring med en kristen kirke. Ligesom i kirken i Singapore er International Christian Community en meget engageret kirke:
– 75% af vores medlemmer har forskellige tjenester i menigheden. Det er vigtigt, at man bliver engageret og ikke bare kommer i kirke og sidder og lytter. Man skal opleve, at det er vores kirke, at man har medejerskab. Der skal være plads til, at alle kan være der, med de gaver, som Gud har givet dem.

– Vi har hjemmegrupper både fysiske og online, og vi har børnearbejde. Man kan blive leder af eller være med i alle mulige tjenester lige fra køkkentjeneste, IT, økonomistyring til arbejde med børnene, lovsangstjeneste og hjemmegruppeleder.

Gud vil sende en vækkelse til Danmark

Mod slutningen af interviewet spørger jeg Ravi, om der er noget, han særligt ønsker, kommer med. Uden tøven siger han:
– Der er én ting, jeg meget gerne vil fortælle. Jeg plejer at faste i januar måned. Engang, hvor jeg fastede, vågnede jeg kl. 3 morgenen og havde en klar oplevelse af, at Gud vil sende en vækkelse til Danmark.

Denne oplevelse var en stor del af grunden til, at jeg tog beslutningen om, at vi skulle blive i Danmark. Men Gud viste mig også, at den vækkelse, som vil komme, vil blive en ansigtsløs og navnløs vækkelse. Den vil ikke komme fra én kirke, eller fra et stort navn, en evangelist eller lignede. Vækkelsen kommer fra Gud.

Bøn og faste

– Men vækkelsen kan kun komme på to vinger. Den ene er bøn og den anden faste.
Jeg prøver at sige til så mange danskere, jeg kan, at vi skal bede for Danmark, og vi skal faste. Alle kan selvfølgelig ikke faste lige meget. Men måske en gang om ugen, måske et måltid om dagen eller om ugen, hvor man så bruger tiden på bøn. Jeg håber, at vi i Danmark vil begynde at forstå mere om fasten. For det er vigtigt. Når Jesus underviser om bøn, underviser han også om fasten. Og før han startede sin tjeneste, fastede han 40 dage. Men mange kristne taler ikke om faste. Det er imidlertid vigtigt, for når vi gør det, vil Gud kalde mennesker tilbage til ham. Vi kan ikke gøre det. Det er ikke vores bygninger, prædiken og sang, men Guds Ånd, der drager mennesker.

”Jeg ved det fra Singapore. Der havde været masser af missionærer, der havde bedt og fastet for Singapore, og pludselig i 80´erne og 90´erne brød vækkelsen ud…”

– Jeg ved det fra Singapore. Der havde været masser af missionærer, der havde bedt og fastet for Singapore, og pludselig i 80´erne og 90´erne brød vækkelsen ud, og masser af mennesker blev frelst og begyndte at strømme til kirkerne.

En brand i hjertet

Det er tydeligt, at Ravi er dybt berørt, da han siger:

– Det kan også ske her i Danmark. Jeg har sagt til Gud: Hvis det er muligt for mig at få den oplevelse, før jeg dør, vil jeg blive meget, meget glad.Mit råb til Danmark er: Bed og fast! Vi har nok aktiviteter og planer i Danmark, men vi kan ikke skabe vækkelse. Det er kun Gud, der kan gøre det.

Han slutter med at citere fra 2 Krøn 7,14: ”Hvis mit folk ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem”.