Skyggetanten

Lise Nørgaards serie, Matador, har igen været vist på TV. Her møder vi den magtfulde, Matadoren, men også en person, der lever i skyggen af andres livsudfoldelse og derfor bliver kaldt ”Skyggetanten”

Man skulle tro, at hun er skrøbelig og svag, men det er ikke tilfældet. Hendes ”svaghed” består i en manglende forståelse for, at det er tilladeligt at leve sit liv ud fra egne ønsker og drømme.

Findes der ”skyggetanter” i det virkelige liv uden for Matador? Ja, sørgeligt nok. Vi møder dem overalt, på arbejdspladser, i ægteskaber, i det kirkelige liv, ja der, hvor der bare er to personer – og måske er vi en ”Skyggetante”, mand eller kvinde.

Jeg vil i det følgende forsøge at kaste lys over, hvad der kan skabe og opretholde den livsstil, og hvad der kan være vejen ” ud af skyggen”.

Autoritært miljø

Der er ingen tvivl om, at et hjem, hvor rammerne er meget tydelige, og der gives barnet få valg, let kan skabe en person, der mere lytter til omgivelserne end til sig selv og derfor oftest i en given situation først vil lytte udad og ikke til sig selv. En person med meget tydelige eller måske autoritære forældre kender ikke sin egen stemme og vil være tilbørlig til at tilpasse sig omgivelsernes forventninger. Det føles rigtigt.

Der kommer en periode for barnet, hvor selvstændighedsbehovet vokser, men bliver barnet ikke støttet i denne proces eller direkte modarbejdet af forældre, der ser det som oprør imod dem, kræver det et stærkt ønske fra barnet om frigørelse til at møde forældrenes mur af modstand. Nogle lykkes i det, andre ikke.

For de børn, der lykkes i denne proces, kan det være begyndelsen på at mestre en god og naturlig grænsesætning. For dem, der aldrig når at lykkes i det, kan det betyde et liv i skyggen af andre.

Dysfunktionelt miljø

Vokser børn op i dysfunktionelle familier med alkoholmisbrug, overdreven magtstruktur, vold eller med psykisk ubalance hos forældrene, siger det sig selv, at barnet ikke får fat i sig selv, men det vil til stadighed iagttage familien for at finde et pejlemærke for sin opførsel.

Det lærer ikke at føle sig selv eller i det hele taget at være sig selv. Det forsvinder og bliver sat på en svær opgave i forsøget på at navigere ud fra omgivelsernes forventninger for at imødekomme disse.

Udtrykket ”medafhængighed” bliver anvendt til at beskrive denne adfærd. Det fortæller, at den ”medafhængige” fuldstændig lever på den dysfunktionelles vilkår, i vilkår, der ofte er vilkårlige, og hvor det ikke er tilladt eller muligt selv at komme til udtryk.

I nogle religiøse miljøer finder man strukturer, der kan ligne strukturerne i dysfunktionelle familier, miljøer med stærke ledere, hvor det ikke er vellidt, at man tænker selv, og hvor man forventer underordnelse af lederskabets holdninger og beslutninger.

Det kan være meget indgribende i en persons liv, da man ikke bare henviser til fællesskabets holdninger, men bruger Gud som et trumfkort overfor den, der vil tænke selv, og så bliver der sat rigtig meget på spil i de eventuelle valg, der må gøres. Underordnelse eller frigørelse.

De, der formår at holde fast i sig selv, mister som regel en plads i fællesskabet.

Kristne miljøer under loven

En anden faktor, der er med til at forhindre en person i livsudfoldelse, kan have sit udgangspunkt i velmenende kristne miljøer, hvor man lever efter Moselovens forordninger og glemmer, at der er sket en ændring ved Jesu død og opstandelse.

Moseloven var til jøderne og for en tid, indtil Jesus kom og opfyldte loven og dens krav, og Jesus erstattede de ofringer, der blev ofret for menneskets overtrædelser, ved selv at blive ofret en gang og for alle. Vi kommer alle absolut til kort i at kunne opfylde loven.

Jesus reddede os, og fra da af blev menneskets liv omsluttet af Guds nåde; mennesket blev reddet og renset ved Guds søns udgydte blod.

Dog er der mange, der, til trods for dette, er belastet af en tro på, at Gud ikke vil eller kan tilgive dem, og det bringer fordømmelse og skam ind over deres liv, og måske – ikke så mærkeligt – kan det være en årsag til, at man ikke tager livet til sig.

Der har været hændelser i livet foranlediget af én selv eller andre, som man placerer i kategorien ”utilgivelige”. Man tror, at man er dømt ude, og at man ikke har ret til det gode liv i lyset, og placerer derfor sig selv i skyggen. Man spænder ben for sig selv. Det er meget trist, da det ikke er Guds tanke og ønske for én.

Men forstår man, at Gud, ved vores tro på Jesu offer for os, erklærer os skyldfri, kan skammen og skylden forsvinde, og i kølvandet af dette kan skyggelivet ophøre. Det kan kræve en fordybelse i denne sandhed i en måske længere proces, men sandheden vil skabe frigørelse.

Skyggelivets opståen i frelseshistorien

At kende lidt til frelseshistorien, som den er beskrevet i Bibelen, gi’r også en god baggrund for frigørelse fra skyld og dens følgesvende, skam og fordømmelse.

De første mennesker kendte ikke til skyggelivet. De levede i harmoni med sig selv og med Gud. Livet var uden en eneste tanke om skyld. De vidste sig elsket og villet af Gud. Dette vidunderlige fredfyldte fællesskab syntes Djævelen ikke om, han løj om Guds karakter og sandheder, og da de valgte at tro og handle på hans fortælling om Gud, kom skylden og skammen ind i deres liv.

Det er egentlig tankevækkende, at fra da af begyndte mennesket at leve udefra og ikke indefra. Skyggelivet begyndte. Men det var dette, der forandredes ved Jesu død og opstandelse. Ved troen kan vi igen leve indefra og ud, idet den tabte relation er genoprettet, og vi kan vide os fuldt ud tilgivet og elsket i samme grad som mennesket i skabelsens begyndelse.

Aldrig for sent

Heldigvis er det sådan, at det aldrig er for sent at lære at tage sit eget liv til sig, selv om opvæksten eller andre fællesskaber ikke gav mulighed for det. Begynder man først at erkende, at man lever på andres præmisser, kan det give et ønske om, at situationen ændres.

Måske oplever man en begyndende vrede over de vilkår, der er givet én, og det er et godt skridt i den rigtige retning, idet det bygger på en erkendelse, og erkendelse er en forudsætning for forandring.

Begynd at anerkende, at du lever utilfredsstillet og i skyggen af andre, og få en forståelse for, hvad det gør ved dig, og hvordan det påvirker dine valg. Du vælger selv, omend ubevidst – og heldigvis, at det forholder sig sådan, for så er der mulighed for at vælge anderledes. Vælger du ikke anderledes, vil vilkårene ikke ændre sig. Vilkårene vil fortsætte, så længe man gi’r lov.

Mange har virkelig brug for støtte og forståelse for at lykkes i denne proces, da processen kan være langvarig, men for at nå målet, må man begynde. Er man ”støtte”, må man påregne, at det kan tage tid for personen at forstå, at det ikke er Guds hensigt og til bedste for mennesket at leve i skyggen af andre.

…forstår man, at Gud, ved vores tro på Jesu offer for os,
erklærer os skyldfri, kan skammen og skylden forsvinde
– og i kølvandet af dette kan skyggelivet ophøre.

Det, der glæder Gud, er, at man lever det liv, som man er givet, fuldt ud, at man stiller sig forrest og ikke bagerst i sit eget liv. At begynde at leve indefra og ud er muligt og villet af Gud.

Der er en lignelse i Bibelen om at forvalte det, man har fået. Ja, man har fået sit eget liv, og man har derfor ret til at leve sit liv som den, man er og vil være – og har man ikke også pligt? Matadors ”Skyggetante” valgte at tage livet til sig. Må det lykkes for dig.