Tanker og snak om illoyalitet

Jeg har en rigtig god ven, som jeg bruger en hel del tid sammen med. Samtalerne spænder lige fra hvordan man mestrer at lave en god kartoffelmos til individets rolle i den kosmiske orden. I rammerne af denne elastiske dialog, lidt vin fra Italien og belysning fra Bauhaus, sad vi så en aften, hvor emnet ”synd” kom op – altså selve grundvilkåret for mennesket. ”Hvad er mon den største synd, som ikke umiddelbart er gjort forbudt ved lov?”. Vi kom frem til, at illoyalitet i hvert fald var et godt bud.

Illoyalitet finder vi overalt i Bibelen: Davids handlen med Batseba, Judas’ forræderi af Jesus, Israelitternes tilbedelse af guldkalven, Lucifers fald efter opgøret med Gud. Listen er lang. Desværre ser vi også eksempler i vores egen hverdag; utroskab, sladder, løgne, bedrag osv.

Vores samtale fik mig til at tænke på de syv dødssynder – synder som var oplistet til undervisning i den tidlige kristendom – som eksempler på at forstå menneskets negative tilbøjeligheder, og hvordan disse skulle undgås. For overblikkets skyld vil jeg ridse dem op. Der er tale om hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab.

Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at der her er tale om både handlinger og hjertets indstilling, fx utugt og misundelse, der advares imod. Og var det ikke i hjertet, Davids begær blev tændt? Var det ikke i hjertet, Judas’ vrede boblede? Var det ikke i hjertet, Lucifers hovmod udsprang? Illoyalitet er et tidselkrat, hjertet er mulden, tanken er frøet.

Der er nogle der vil påstå, at det hele skyldes individualismen; det er jeg uenig i – så længe man stadig forstår sig selv som del af en større helhed, med Kristus og de givne værdier i centrum og på kryds og tværs.

Problemet opstår, når man løsriver sig fra helheden og gør sig selv til centrum med tilhørende projekter med start og slut i sig selv og stopper der. Man kan hurtigt blive forblændet af sin næse i sky, uanset hvor meget man knejser efter stjerner.

Der er intet galt i storhed, så længe man tager ansvaret og ydmygheden med sig og husker, at for at være tro i det store, skal man starte i det små – og helst hver dag. Et smil til næsten, et tak til Gud, en hjælpende hånd eller øre. For loyalitet starter og ender i venlighed, taknemlighed og ydmyghed. De små ting, der er guddommelige.