At se det fra den anden side…

Vi kender vendingen: “En mønt har to sider”, og vi ved jo godt at det er sandt… Sådan i praksis i hvert fald.

Kender du det, når du kører lovligt og forsvarligt på motorvejen og så bliver overhalet af en sportsvogn, der kører 150 km/t? En del af os vil blive ret provokerede af sådan en handling, vi vil måske gætte på, at der sidder en ung mand, med høj musik, og en dame ved siden af, han gerne vil imponere, hvilket nok kun vil gøre provokationen større.

Det kunne jo dog også være, at der sad en mand, der havde lånt naboens bil, fordi konen lige var gået i fødsel, og han skulle vildt hurtigt på hospitalet. Straks han kom frem ville han naturligvis ringe til politiet og forklare. Det kan man jo ikke vide.

I mit nabolag har vi en del interne Facebook-grupper. Der bliver solgt ting, stillet spørgsmål, inviteret til fastelavn og meget mere godt, men… der bliver (selvfølgelig) også skældt ud. Især hundeejere får jævnligt de vrede ord frem på skærmen. Lorte på fortorvet, gøen i utide, grimme gravemærker i pæne perlestens-indkørsler mm.

Som hundeejer kan man godt føle sig lidt forfulgt og uønsket, men så kommer der pludselig et opslag om indbrud, og tænk en årvågen hundelufter så den mistænkelige person og fik ham jaget væk, en anden manglede sin cykel, og en anden hundelufter havde lige set den smidt i tunellen.

For nylig skulle jeg fortælle, i kirkens gruppe af unge, hvor jeg kunne se Jesu fodspor i mit liv. Det gik op for mig, hvor mange gange jeg har syntes, at Jesus var uendelig langt væk.

I næsten alle mine kriser, helt fra barnsben, har en af mine første tanker igen og igen været, at Gud ikke ville hjælpe mig, men nok snarere ville straffe mig. At de andre kunne være Guds børn, som han kun lægger gode planer for, men at jeg på en eller anden måde måtte falde udenfor den kategori. De gode planer var virkelig svære at få øje på.

Mens jeg forberedte mig til snakken med de unge, gik det op for mig, at mange af de kriser ville jeg ikke være foruden i dag. De har formet mig, styrket mig, og når jeg kigger tilbage, kan jeg tydeligt se, at jeg hele tiden var Guds barn, og han aldrig tog øjnene fra mig.

Jeg føler mig virkelig overbevist om, at Jesus er ekspert i at se på vores liv, bønner, ønsker fra flere sider… Også den grimmeste side. Alligevel svøber han os i sin kærlighed, gør os hele, når vi er brudte, løfter os, når vi falder, elsker os, når vi vender ham ryggen.
Jeg ville ønske, vi mennesker blev meget bedre til det.

Tænk for en anerkendende dialog, vi kan få på de sociale medier, hvis vi ser tingene fra flere sider… Også når vi skriver om fx tro, kødspisning, vacciner og politik. Tænk hvor mange vredesfølelser vi kunne spares for, hvis vi ikke dømte andre så hurtigt, heller ikke på motorvejen, eller chefen der tog en dum beslutning eller…

Tænk hvad det ville gøre for vores tillid til Guds faderhjerte, hvis vi kunne se på vores liv, også fra hans side.