Bøn og faste kan stoppe krige

Da jeg forleden var til hverdagsmesse, var en af læsningerne fra Jonas’ Bog i Det gamle Testamente. Her fortælles om, hvordan Gud sender profeten Jonas til byen Nineve for at sige, at byen vil blive ødelagt om fyrre dage. Chokerede over budskabet skynder indbyggerne sig at udråbe en faste. Også Nineves konge tager profetens ord alvorligt og befaler, at hverken mennesker eller dyr må spise noget, og at de skal råbe til Gud af al magt, vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Da Gud ser, at de er villige til at vende om, fortryder han og bringer ikke ulykke over Nineve.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at beretningen om Nineve læses her i fasten, hvor omvendelse står centralt. Det er svært ikke at drage en direkte parallel til verdens nuværende situation.

I to år har corona-epidemien hærget. Netop som vi kunne se ende på nedlukningerne, så starter krigen i Ukraine. Den kan få meget uhyggelige konsekvenser, hvis ikke parterne lynhurtigt kommer til forhandlingsbordet og finder en fredelig løsning.

Kirkerne beder ganske vist for Ukraine, men ingen kirkelige ledere har endnu turde stå frem og sætte spørgsmålstegn ved, om alle de plager, som tilsyneladende rammer os i vor tid, kunne have en åndelig dimension, som kræver en særlig indsats fra os i forhold til vores trospraksis? Altså: kan vi selv gøre noget for at afværge det onde og de ulykker, som truer os? Beretningen fra Jonas’ Bog fortæller os, at det kan vi.

I vores tid søger mange frelse gennem det politiske. De sætter alene deres håb til politiske ledere. Vi glemmer, at de åndelige “våben” faktisk har langt større effekt.

Da disciplene ikke kan helbrede den månesyge dreng og spørger Jesus, hvorfor de er magtesløse over for hans lidelse, svarer Jesus, at den slags kun kan fordrives med bøn og faste. Hermed indikerer Jesus altså, at det findes onder, som vi ikke selv kan afværge. De kræver det offer, som bøn og faste altid er, og som bevirker, at Gud kommer os til undsætning.

Det betyder altså, at faste og bøn kan stoppe krige og andre plager. Det er et budskab, som vi bør skrive os bag øret og efterleve i netop i denne fastetid, hvor krigen truer med at blusse op.

Der er som sagt en tendens i tiden til alt for stor tiltro til det politiske. Politik er på det nærmeste blevet en afgud. Først når flere beder og faster, vil verden opnå fred.