Evner medierne at formidle kirke og kristendom?
I flere tilfælde er DR’s formidling af tro lige til en dumpekarakter, mener KLF, Kirke og Medier, som dels belyser problemet i magasinet og dels i en podcast på hjemmesiden revser dækningen af debatten om præsters ret til at nægte at vie samkønnede.
I podcasten fra 4. februar interviewer mediegrafiker Henrik Lundahl Revshøi KLF’s generalsekretær, Mikael Arendt Laursen om især DR’s dækning af debatten om vielse af homoseksuelle.
Dr.dk: Ukorrekt formidling
DR havde flere indslag i forbindelse med ansættelsen af en ny præst i Hedensted, der havde udtalt, at han ikke ville vie homoseksuelle. I en artikel på DR.dk hævdede en aktivist fra Socialistisk Ungdomsfront i Vejle, at hvis en præst ikke vil vie homoseksuelle, svarer det til, at en lærer ikke vil undervise homoseksuelle elever i en statslig institution.
– Der står ikke i Bibelen, at man ikke skal undervise homoseksuelle. Det er dårlig journalistik, at denne udtalelse får lov til at stå uden modsigelse i artiklen, fastslår generalsekretæren.
Dumpekarakter til Aftenshowet
Også DR-programmet Aftenshowet om samme emne den 1. februar var et skoleeksempel på dårlig journalistisk hos begge værter, mener KLF.
– Alt går galt. For det første sættes en ramme, som er forkert. Man har ikke inviteret folk med forskellige synspunkter. Værterne virker meget ureflekterede. Gæsterne er den nye kirkeminister og en homoseksuel skuespiller.
Så spørges seerne: Er det i orden, at præster må nægte at vie homoseksuelle? Hvorfor spørger man ikke i stedet: Vil det være i orden, hvis præster skal tvinges til at vie homoseksuelle?
Der er korte interviews med tre seere, som alle er enige med værterne og gæsterne i studiet. Der er ingen ”delte meninger”. Det er en fuldstændig ensidig retorik, ikke en debat, lyder vurderingen fra Mikael A. Laursen.
Journalisterne skaber en meget ensidig dækning, og de har deres egen mening med i spil under udsendelen. Det er en brøler af rang. Medierne skylder os simpelthen at behandle emnet med respekt. Der er sjusk og et rigtig, rigtig dårligt indslag.
Begge værterne bruger udtrykket diskrimination om præstens tilgang. Det passer ikke. Præster må selv tage stilling til, om de vil vie homoseksuelle. Det har de ret til ifølge loven.
Værterne bliver faktisk også korrekset af gæsterne mht muligheden for at blive viet af en anden præst i den kirke, man foretrækker. For provsten kan hjælpe, hvis sognepræsten siger nej.
Medierne må kunne facilitere samtalen. De skal forstå, hvad der er på spil, og det bør vi også kunne forvente under behandling af kirke og kristendom.
Andre kæmpebrølere:
– Man bruger udtrykket ”Vi skriver 2022!” Som om alle på et tidspunkt vil blive enige om en sandhed. Her har mange svært ved at forstå den mere konservative kristendom. Argumentet om, at folk efterhånden må blive klogere, kan bruges om en teknologisk udvikling, men ikke om holdninger. For holdninger vil ikke altid smelte sammen til sidst. Troende, bibeltro kristne har nogle holdninger, som de ikke kan lave om på. Denne kompromisløshed mangler der forståelse for.
– Det ærgrer mig også, at Kulturministeren siger, at ”det er vigtigt, at alle skal føle sig rummet i folkekirken”. Her mener hun, at alle præster skal gå ind for at vie homoseksuelle. Og det er ikke rummelighed. En dygtig journalistisk vært ville have spurgt ind til det. Det er dårlig journalistik og dårlige værter, som ikke tager det op. Et kerneeksempel på kløften mellem medier og tro, fastslår Mikael Arendt Laursen.
God P1 Debat den 3/2
Der var dog også et eksempel på en god dækning af problematikken på P1 den 3/2.
– Her var der folk med forskellige holdninger, blandt andet en fra Menighedsfakultetet, en politiker og en LGBT-person. Det gav den gode debat, så vi som lyttere blev klogere. Debatten fungerede grundlæggende godt. Herefter var der diskussion om Folkekirken. Det var en langt mere seriøs dækning, med en reel debat og god formidling.
Aftenshowet når bredt ud til danskerne, og det forpligter ekstra i forhold til god journalistik, slutter podcasten fra KLF, Kirke og Medier.
