De gamle lovsange trak igen fuldt hus

Som arrangør var jeg meget spændt på, om Pris Herren 2 i Blåhøj blev en saga blot, men det var tydeligvis ikke tilfældet.

Folk kom kørende helt fra Aalborg og Thisted til det midtjyske for at synge de ”gamle sange”. En kvinde med tidligere baggrund i New Age fra Lolland stod op og fortalte, hvad disse sange havde betydet for hende som ny-frelst. Som ny i troen mødtes hun og en veninde hver eneste morgen kl. 6 og sang til Royal-udgivelsernes daværende lovsange.

Med parallel til flygtningene fra Ukraine udtalte hun: ”Tænk, hvis vi en dag må hurtigt afsted og ikke får noget med, hvad har vi så? Jo vi har de sange, som ligger gemt i hukommelsen, og dem kan ingen tage fra os.” Kan det siges bedre, tænkte jeg? Sådan har lovsangene været for mig selv, når jeg sad bag rettet, tog opvasken eller gik og fløjtede på arbejdet.

Enkle lovsange har været en væsentlig del af min generations åndsliv lige fra barndommen. Det er måske på grund af enkelheden og tydeligheden i sangene, hvis vi spoler bare 20 år tilbage, at jeg nægter at slippe dem, i en tid hvor mange, især frikirker, lægger dem væk, i mødet med næste generations krav om mere plads til det nye.

Plads til alle generationer

Lad os kombinere nyt og gammelt! Det har altid været en kæphest for mig. Så bliver der plads til alle generationer i menighederne.
Siden jeg startede med Pris Herren, har jeg lånt musikere fra fjern og nær, og mange ude i menighederne fortæller mig, at de føler sig valgt fra i lovsangstjeneste, fordi de bliver anset for at være for gamle. Det er jo helt tosset, når så mange menigheder skriger efter lovsangsledere og ikke kan finde villige musikere og sangere.

Så med Pris Herren håber jeg også lidt på, at det bliver noget, der giver fornyet lyst til at tage fat på ny – også selvom man er blevet 20 år ældre. Vi ser gerne alle generationer repræsenteret i tjeneste sammen.

Flere unge end første gang var mødt op. Interessant, for mange af sangene i fredags var primært Royal-sange fra 90’erne – fra længe før de blev født, men måske findes der stadig gamle lovsangs-cd’er ude i barndomshjemmene som de ikke er gået glip af.

En kom og spurgte, om ikke jeg godt ville lave en Pris Herren 3 og give norske Jan Honningdal en renæssance. Det kan jeg sagtens. Jeg har spillet trommer for ham både i Norge og i Danmark. Så måske laver vi en Pris Herren med hans sange, om muligt inviterer ham selv. Sangene er i hvert fald hjemmevant i min generation.

Hold øje med Udfordringen og de sociale medier for et Pris Herren 3 næste gang. Som arrangør takker jeg alle de musikere fra Jylland, som efter bare to gange har vist interesse for visionen. Jeg glæder mig til at spille med flere af jer i fremtiden. En salvet lovsangsleder i Jylland havde i søndags set livestreamings-optagelser fra i fredags og henvendte sig og tilbød sig selv ind i projektet.

Det er stærkt, når gamle lovsangsrotter finder sammen og indfinder sig i musikalsk harmoni, ligesom da vi selv var unge. Lad os bevare guldet, det kunne tydeligvis noget i fredags. Flere blev helbredt under lovsangene, og det blev sagt fra platformen af forbønsleder, at han sjældent havde oplevet Guds nærvær så stærkt til stede ved håndspålæggelse. En lille stikpille til refleksion: Kunne det have noget at gøre med, at vi er mere motiveret, når vi er hjemmevant i det, vi synger?