”Hvorfor forstår I ikke hvad jeg siger?”

Kender I det, at være tilhører til en samtale, hvor to parter taler sammen, men man fornemmer, at de taler hen over hovedet på hinanden, uden rigtigt at forstå, hvad den anden siger? Nogle gange har man også fornemmelsen af, at de heller ikke ønsker at forstå hinanden. Det være sig, når to partier mødes til en debat i Deadline, eller når en klimaforkæmper diskuterer med en klimaskeptiker.

I dagens tekst møder vi Jesus i samtale med jøderne omkring hvem han er, og hvem han repræsenterer. Jesus kæmper for, at de skal forstå ham, men på et tidspunkt udtrykker han: ”Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger?”, og udtrykker dermed, hvordan han oplever, at det flyver over hovederne på dem, lige meget hvordan han formulerer det. Det virker til, at grøften mellem dem i stedet vokser, og intensiteten stiger.

Jesu budskab er, at han er udgået fra Gud. Han er Guds udtrykte nærvær midt iblandt dem. Og hans antagelse er, at hvis jøderne også var Guds børn, og dermed havde deres hjerter rettet mod Gud – så ville de kunne genkende ham, og tage imod ham. Men når dette ikke sker, så er det et udtryk for, at deres hjerter ikke er vendt mod Gud.

Hvad var det vigtigste?

Hvad er det, der gør, at jøderne ikke kunne høre og tro, at Jesus er fra Gud? Det var sandsynligvis fordi, deres antagelser om, hvad der var vigtigt og afgørende i troslivet, holdt dem tilbage fra at se, hvad Jesus kom med. Jesus overtrådte sabbatten, var sammen med de forkerte, brugte Gud navn og gav andre svar, end overleveringerne gjorde.

For jøderne var dette afgørende og dermed diskvalificerende, hvis ikke man fulgte dette. Derfor var man nødt til at finde forklaringer på, hvad Jesus så var. Her blev svaret, at han var dæmonbesat og en samaritaner, hvilket er dobbelt diskvalificerende.

Men jøderne tog fejl i, hvad der var det vigtigste. Og det hindrede dem i at se, hvordan Jesu liv vidnede om, at han var fra Gud. At han helbredte de syge, uddrev ånder, gjorde Guds rige tilgængeligt for alle. Selv de fattige. De forkerte antagelser af hvad der var vigtigt, gjorde, at de ikke genkendte Ham.

Med Helligåndens komme og hans iboende nærvær i den troendes liv i dag, er det i dag den samme forventning, vi kan have. At Guds Ånd i mig kan genkende det, der kommer fra Gud. Både i den direkte relation til Ham, men også når jeg møder den i andre omkring mig. Dette gør, at vi kan vandre sammen og tjene sammen i kærlighed og enhed i Ånden, med mindre vi får gjort det mindre væsentlige til det væsentlige og afgørende, og dermed fejlagtigt diskvalificerer andre og mister det, de bringer fra Gud

Hvilke antagelser har vi?

Dermed rejser teksten i dag et spørgsmål til os: ”Hvilke antagelser har vi, der gør, at vi ikke kan genkende og tage i mod Guds Ånd i andre mennesker omkring os?” Hvad er det, vi har gjort så vigtigt, at vi oplever det diskvalificerende for, om Helligånden kan virke i en anden person?”

Klassiske eksempler er, at de opfører sig anderledes. At de lægger vægt på andre dele af teologien end en selv. At de har et andet dåbssyn, anden gudstjenesteform eller ikke er tilknyttet en menighed? You name it.

Gud overrasker stadig

Men mon ikke vi tager fejl, når vi gør dette, og mister noget af det, Gud har til os? Jesus talte ud fra et andet paradigme og søgte mennesker, der havde deres hjerter rettet mod Gud med en åbenhed for, at han viste sig på en anden måde, end de var vant til. Jesus taler stadig til os i dag på måder, der kan overraske os, og gennem personer, vi måske ikke havde forventet det fra. Må Gud give os nåde til at genkede dette og tage imod Ham, med det Han bringer.

Søndagens tekst: Joh. 8,42-51

Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses

42 „Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig. 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter.

44 Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag.

45 Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig?

47 Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”

48„Din samaritaner!” snerrede de. „Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”

49„Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. „Jeg ærer min Far, men I vanærer mig.

50 Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer.

51 Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk