Kristne drenge er de bedste mønsterbrydere

Et kristent netværk giver en social kapital, som hjælper drenge fra arbejderklassen til at tage en uddannelse.

Drenge fra arbejderklassen, som regelmæssigt går i kirke og praktiserer deres tro, har dobbelt så stor sandsynlighed for at blive mønsterbrydere ved at tage en videregående uddannelse som deres ikke-religiøse kammerater, viser ny forskning.

Assisterende professor i jødiske studier og sociologi ved Tulane University, Ilana M. Horwitz, har fulgt 3.290 teenagere i perioden 2003-2012 samt suppleret med data fra fx The National Study of Youth and Religion. Professoren har netop udgivet en bog med titlen ”God, Grades, and Graduation” og har præsenteret sine forskningsresultater i en artikel i The New York Times.

Ingen race-ulighed

Ilana Horwitz dokumenterer, at drenge fra arbejderklassen – uanset race – får størst udbytte af det, deres kristne fællesskab kan tilbyde, når det kommer til uddannelse.

”Dem, der vokser op i hjem med højtuddannede forældre, får ikke så stor fordel af at være religiøse. På nogle måder kan religion ligefrem begrænse teenageres (især pigernes) uddannelsesmuligheder ved at forme deres akademiske ambitioner efter studentereksamen,” forklarer Horwitz. ”De vil i højere grad prioritere det at blive forældre, yde velgørenhed og tjene Gud frem for at søge ind på særlige universiteter og få en prestige-uddannelse,” tilføjer hun.

Den jødiske forsker Ilana Horwitz har udgivet bogen ’God, Grades & Graduation’.

Troen skaber mønsterbrydere

Ilana Horwitz’ forskning viser, at tros-livet især hjælper unge mænd fra arbejdsklassehjem til at søge akademiske uddannelser.

– Den akademiske fordel for religiøse abejderklassebørn begynder allerede med karaktererne i mellemskolen og afgangsklasserne. Blandt børn fra arbejderhjem kom 21 % af teenagerne hjem med karakterbøger fyldt med ”A-er”, sammenlignet med kun 9 % af deres ikke-religiøse kammerater, fortæller Horwitz.

”Karakterer er også den stærkeste indikator for, om folk kommer ind på og afslutter en akademisk uddannelse. Religiøse drenge har mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at få karakterer, som giver dem en fordel mht. optagelse på uddannelser og adgang til legater,” tilføjer forskeren.

Forebyggger ’desperations-dødsfald’

Stærk tro og et stærkt kirkeligt engagement forebygger også, at teenagedrenge føler sig ulykkelige og ender i misbrug.
”Siden starten af 2000-årene, da børnene i min undersøgelse blev teenagere, har der været en drastisk stigning i antallet af ”desperations-dødsfald” blandt arbejderklassemænd, som dør af opioider, alkohol eller selvmord,” oplyser Horwitz. Hun tilføjer, at desperationen bliver overført til børnene, og at især drengene typisk opgiver og dropper ud af uddannelsessystemet midt i 20’erne.
Men her har kristne arbejderklassedrenge en fordel, fordi troen ”giver en social kapital, som rige teenagere får andre steder”. Gennem ungdomsledere og venners forældre har kristne teenagere nemlig et netværk, som hjælper dem med at følge regler og undgå antisocial adfærd, fastslår den jødiske forsker.