Denzel Washington advarer Will Smith om Satans angreb

Denzel Washington talte alvorligt med Will Smith efter lussingen.

Efter den famøse episode under Oscar-uddelingen, hvor Will Smith gav Chris Rock en lussing, har Smith fået åndelig rådgivning af den troende kollega Denzel Washington.

Det skriver Christian Today.

Will Smith modtog en Oscar for sin rolle i filmen ”King Richard,” hvor han spiller Venus og Serena Williams’ far, Richard. Men festen blev ødelagt, fordi værten, komikeren Chris Rock, kom med sårende bemærkninger om Will Smith’s hustru. Herefter marcherede Will Smith op og stak Chris Rock en lussing.

Will Smith holdt sin takketale med tårerne løbende ned ad kinderne. Han fortalte, at han havde slået Rock, fordi denne gjorde grin med Jada Pinkett Smith, der på grund af sygdommen alopecia lider af hårtab. I talen afslørede Will Smith, der selv bekender sig som kristen, at Denzel Washington i en pause efter lussingen havde advaret ham om Djævelens angreb.

Will Smith har nu sagt undskyld – også til Chris Rock.

”Denzel sagde til mig for et par minutter siden, at man skal være forsigtig i sine største øjeblikke, for det er der, Djævelen kommer efter én,” sagde Will Smith. I pausen efter lussingen kunne man se, at både Denzel Washington og kollegaen Tyler Perry havde travlt med at trøste og rådgive Will Smith, skriver Christian Today.