Er det måske mit problem?

Astrid ì Hjøllum

Er det mit problem? spørger Astrid ì Hjøllum Christensen, som lørdag den 9. april taler i Kolding Valgmenigheds lokaler til en brunch arrangeret af den lokale Aglow-gruppe.

Astrid ì Hjøllum (med det færøske navn) er gift med Strange M. Christensen, og sammen har de 5 børn i alderen 7 til 19 år. Hun er kaptajn i Frelsens Hær. Sammen med sin mand, Strange, påbegyndte hun sit virke i Sønderborg, hvor der kom et meningsfuldt familiearbejde og en kirke op at stå med mange brugere og medarbejdere.

Efter 8 år fortsatte ægteparret ud fra Frelsens Hærs hus, kirke og familiearbejde i Odense. Hendes mand Strange er hovedansvarlig her i Odense, mens Astrid har påbegyndt et familiearbejde også i Tønder, hvor der igen er opstået et meningsfuldt arbejde i vækst.
Astrid er uddannet familieterapeut, men sammen med sin mand elsker hun også at formidle evangeliet i ord og handling.