Glædens sang om Frelseren

Der stod en fortvivlet svensk skolepige og rasede mod verdens ledere under FN’s klimatopmøde i 2019. ”Hvor vover I,” hvæsede hun, for hun følte det som sin opgave at kæmpe mod de globale klimaforandringer på vegne af alle verdens børn og unge.

En anden ung pige stod for 2000 år siden med en enorm opgave, som hun havde fået af Gud: Hun skulle blive gravid uden at være gift – og dermed udsætte sig selv for social udstødelse og straf. Men hun jublede over Gud og den ære, han havde vist hende. For hun skulle blive mor til verdens frelser…

Indsigt fra Gud

Englen havde fortalt Maria, at også hendes gamle kusine, Elisabet, ventede et mirakel-barn, og Maria rejste fra Nazaret til Judæas højland for at besøge hende. Da hun ankom, oplevede Elisabet, at det barn, hun ventede, sprang af glæde, og Elisabet kaldte Maria ”min Herres mor” – endnu før Maria havde nået at fortælle hende om sin egen graviditet.

Herefter brød Maria ud i sin helt fantastiske, verdensberømte lovsang. Men hvordan kunne en ung landsbypige tage så store ord i sin mund? Hvordan kunne hun se – ikke bare sin egen tilværelse, men hele verden med troens øjne? Maria har til en vis grad lånt ord fra en anden lovsang, som Hannah sang i 1 Sam. 2, da hun i sin tid overgav mirakelsønnen Samuel til tjeneste i helligdommen.

Men også da Maria priste Gud, var det Ham, der gav hende indsigt. For Maria profeterede. Ved Guds Ånd sagde hun noget, som hun ikke selv forstod omfanget af. Hun vidste bare, at Gud er historiens Gud.

Evas efterkommer

Den unge pige, som skulle blive mor til Guds Søn, kendte både sin bibel og sit folks historie. Derfor forstod hun, at hendes kald var det vigtigste og det mest ærefulde i verden. Forventningen om, at Frelseren skulle fødes, har levet blandt jøderne lige siden syndefaldet, hvor alle menneskehedens problemer startede med oprøret mod Gud. Synden skilte fra starten mennesker fra Gud og fra hinanden. Men Gud lovede samme dag, at ”Evas efterkommer” skulle knuse slangens hoved.

Man kan spekulere meget over, hvordan de første mennesker oplevede det at blive forældre. Da Kain blev født, sagde Eva ”Med Guds hjælp har jeg fået en søn”.

Måske udtrykte Eva med disse ord troen på, at hun havde født den lovede frelser. Hun vidste i hvert fald, at Gud havde skabt det nye liv.
Den retfærdige Job, som mange år senere oplevede mange lidelser, håbede at få en mellemmand mellem sig selv og Gud. Han efterlyste et menneske, som kunne tale hans sag overfor Gud (Job 19,25-27).

Maria huskede også løftet til Abraham. Både han og Sara var blevet gamle og havde opgivet at få børn, da Herren i et syn lovede Abraham en søn og tilføjede, at hans efterkommere skulle blive lige så talrige som stjernerne på himlen. Senere lovede Gud David, at en af hans efterkommere altid skulle sidde på tronen.

Løfterne om Guds salvede konge blev flere og flere, efterhånden som tiden gik. Forventningen til denne konge har ændret sig med jødernes skiftende omstændigheder. Men håbet om, at Gud ville gribe ind, prægede også Maria, der levede under den romerske besættelse.

Gud, min Frelser

Den unge Maria takker Gud for den ære, han har vist hende. Hun takker for frelsen og for Guds barmhjertighed mod dem, der ærer ham. Hun takker Gud for hans indgriben i historien, hans omsorg for fattige og hans barmhjertighed mod Israel i overensstemmelse med løftet til Abraham.

Revolutionen kommer!

Måske troede Maria for en tid, at hendes søn skulle befri Israel for romerne. Hendes ord taler om samfundsomvæltning og revolution, hvor tyranner styrtes fra deres troner, og de fattige får hjælp.

Vi takker Gud, når verdenshistoriens tyranner forsvinder, og de sultne bliver mættet. Men vi takker først og fremmest, fordi Jesus bar vore synder og som hele verdens frelser sejrede over historiens største tyran og alle følgerne af hans ondskab.

Den svenske skolepige stod i 2019 og rasede over verdens ledere og deres egoisme. Den gravide jødiske pige stod for 2000 år siden og lovpriste Gud for hans nåde og frelse. Hvem af de to ligner vi? Og hvem ønsker vi at ligne? Det profetiske blik ser Guds hånd i historien, også når det gælder klimaforandringer og alverdens andre katastrofer.

Vi tror, at vi skal passe godt på den verden, Gud har skabt. Men vi tror også, at denne verden har en udløbsdato. Vi skal kæmpe for de svage. Men vi ved også, at Gud selv griber ind for at hjælpe dem. Og vi ser fremad med håb, fordi vi tror på Frelseren, der skal komme og gennemføre det endelige opgør med alt det onde.

Istem den store lovsang
om al Guds kærlighed!
Syng glædens sang om Jesus
i tid og evighed!
For helligt er hans navn,
ja, helligt er hans navn.

(DDS 73)

Søndagens tekst: Luk. 1, 46-56

Marias lovprisning

46Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud: „Jeg priser Herren af hele mit hjerte!

47Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,

48for han har udvalgt mig, sin ringe tjener. Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,

49for den Almægtige har gjort store ting mod mig. Han er en hellig Gud,

50og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.

51Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet, og spreder dem for alle vinde.

52Verdens fyrster styrter han fra tronen, men de ydmyge ophøjer han.

53De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han tomhændet bort.

54Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel ved at opfylde sit løfte om nåde,

55det løfte, han gav vores forfædre, om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”

56Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk