Soli Deo Gloria har 50 års jubilæum

Det er med stor taknemmelighed, at vi kan se tilbage på Guds trofasthed igennem 50 år, for alle de forskellige Guds- inspirerede ideer, der tog form ud fra dette hus igennem årene.

Begyndte som et mirakel

Vi ønskede et hus, for at hjælpe unge ud af et misbrug. Derfor gik et par af disse ”Unge Kristne” rundt i gaderne i det indre København. Da de stod ud for en gammel lagerbygning i Knabrostræde 26, lagde de mærke til en lille inskription på siden af porten, hvor der stod: ”Soli deo Gloria”.

Journalist og præst Johny Noer, der var en af de to, forstod, at det betød: ”Gud alene æren”. Han fortalte senere: ”Vi havde straks antennerne ude. Mens vi stod der og så på huset, kom en mand hen til os og sagde: ’Dette hus er til salg for kr. 320.000’. Det fremgik ellers ikke af noget skilt, at denne gamle lagerbygning var til salg”.

Sagen blev undersøgt og huset købt, da der pludseligt kom en gave fra en ukendt person på netop kr. 50.000,- som udbetalingen skulle være på.

Et chokerende afslag

Der blev tegnet og udarbejdet planer for alle 5 etager for indretningen af et kristent Ungdomshus, som blev sendt til Københavns Rådhus til godkendelse, før vi kunne begynde på restaureringen. Vi fik et chok, da vi fik et meget klart nej tilbage på vores ansøgning. Alle 5 afdelinger på København Rådhus sagde nej til et Ungdomscenter i denne bygning. Huset var en brandfælde, grunden var overbebygget, der var for lavt til lofterne, osv.

Vi mødtes og bad, var det hele en fejl? Skulle vi aldrig have købt dette hus? Da vi havde bedt, fik vi et profetisk ord, midt i vores forvirring og mismod: ”Træd frem for myndighederne med frimodighed, så vil jeg være med jer”. Tre personer fra gruppen, Johannes Facius, Johny Noer og Rene Hartzner, mødte derefter op hos overborgmester Urban Hansen, som straks ringede til den ansvarlige bygmester for at få en forklaring.

Denne bygmester indkaldte undertegnede, som var arkitekt, og Rene til et møde nogle få dage efter. Her fik vi en liste over de betingelser, der skulle opfyldes, for at vi kunne få tegningerne godkendt. Alt blev opfyldt, og det kristne Ungdomshus blev godkendt og indviet til brug den 21 maj 1972.

Der var rigtig mange frivillige, der hjalp med istandsættelsen af huset; de gjorde en fantastisk indsats. Nogle få professionelle håndværkere fik en mindre betaling for deres gode arbejde. Vi fik en præmie for restaureringen af huset fra ”Foreningen til Københavns Forskønnelse”, sponsoreret af Tuborg Fonden.

I starten gik det godt

Min elskede norskfødte Tone og jeg flyttede ind i lejligheden på 5. sal. Tone fødte vores ældste søn, Daniel, på en klinik i de dage, da indvielsen foregik, han fylder 50 år den 24. maj i år. Huset fungerede godt i de første år efter indvielsen. Der var fyldt med både piger og drenge i de 2 sovesale, der var indrettet i baghuset. Alle arbejdede med evangelisering i København på forskellige måder.

Der blev taget mange gode initiativer i de dage, som havde forbindelse til Huset. Ove Stage tog initiativ til start af Thomasskolen. Der blev startet flere kaffebarer på Vesterbro og Nørrebro. Hver eftermiddag og aften i sommermånederne havde vi friluftsmøder på Strøget, Gl. Torv, med rigtig mange tilhørere. Her blev Udfordringen solgt som gadeavis.

Der startede mission på Christiania, og Steen og Else Thomsen blev frelst på den tid. Senere startede de ”Kirken på Havnen” og ”Sal-modi-skoler”. Selv i det lukkede land Kina, som de ofte besøgte, oprettede de Sal-modi-skoler. Udfordringen startede i Huset. Første nr. udkom den 1. februar 1973 knap et år efter indvielsen af Huset.

Denne nye avis var en forsættelse af det lille blad ”Ung Tro”, som udkom første gang nogle år inden denne dato. Vi solgte også danske bøger til læserne gennem ”Ung Tro”. Igennem de første år havde vi et godt samarbejde med nogle unge i Norge, hvor avisen også udkom med samme navn.

Udfordringen bliver skilt ud fra Huset

Johny Noer og Johannes Facius, der var leder af Unge Kristne, (herunder Huset i Knabrostræde), var ikke enige i visionerne for hvilket arbejde, der skulle lægges vægt på i Huset, derfor gik det ned af bakke med aktiviteterne. De ønskede også, at Udfordringen skulle være et talerør for ”bevægelsen Unge Kristne”. Da jeg stod med det praktiske ansvar for avisen og ikke var enig i denne beslutning, (avisen var startet som en tværkirkelig avis), blev Udfordringen skilt ud fra Huset og Unge Kristne.

Derfor flyttede vi Udfordringen og det nystartede forlag til Københavns Biskops Gård i Nørregade 13, lige over for Domkirken. Senere flyttede vi Udfordringen og Scandinavia til Nørregade 24 og lejede hele baghuset.

Der kunne skrives en hel del spændende artikler om mange af de andre forskellige ideer og aktiviteter, som udgik fra Huset, men lad mig blot her skrive om Udfordringen og Scandinavia, som muligvis har interesse for Udfordringens læsere.

Den karismatiske fornyelse

Efter denne udskillelse af Udfordringen fra Unge Kristne, fik vi hurtigt kontakt med nogle af lederne for den Karismatiske Fornyelse, der var begyndt i Danmark. Læge Michael Harry og sognepræsterne Svend Boysen, Helge Pahus, Hakon Boysen med flere, gjorde en stor indsats og var til stor opmuntring for os.

Vi skrev om mange af de store arrangementer, der var i den lutherske kirke, blandt katolikkerne, og om fornyelsen i andre frikirker. Det store stævne i Roskilde Domkirke var på forsiden. Vi bragte nogle lange tværkirkelige samtaler om helbredelse og andre lidt følsomme emner. Udfordringen blev et talerør for den karismatiske fornyelse igennem en årrække fra 1975 og fremover.

Scandinavias internationale salg

Samtidigt begyndte vi at trykke plakater og bøger, som vi solgte i stor stil på det internationale marked. Det gik rigtig godt og skabte økonomi også for Udfordringen, som desværre igennem en del år gav underskud.

Først da Henri Nissen og Bent Dahl blev redaktører, og avisen begyndte som uge avis, (dermed et bedre salg af annoncer), blev underskuddet vendt til overskud. Henri Nissen har arbejdet meget dygtigt og Guds-inspireret med både det redaktionelle arbejde og det økonomiske. Siden Udfordringen og Scandinavia blev skilt fra hinanden, har der været overskud hvert år i begge virksomheder.

Unyttige tjenere

Jeg tror, at vi som kristne, som nye skabninger, der har fået Guds Ånd, har fået dette Gud-givne grundlag, hvorpå vi kan handle intuitivt og vælge i tro til det, som Gud leder os til. Vi skal bruge de talenter og de evner, som Gud har givet til hver enkelt af os, under Guds Ånds ledelse.

For kun det, som Gud har initieret, kun det, som er født af Gud, vil bestå. Så prøver Gud vores tro, Han renser os fra vores egne ambitioner, fra at søge efter ære hos mennesker, fra at kæmpe på verdslig vis. Han skærer det fra, som ikke er født af Ham, handlinger, der ikke er foretaget i tro til Ham. Han renser os, for at vi kan bære mere frugt.
Når jeg ser tilbage på mit livs eventyr, er det interessant at spejde efter, om der er nogle af de valg, jeg har taget, som er sket inspireret af

Gud, af kærlighed til Gud? Og dermed til gavn for mennesker på lang sigt. Som bekendt vil kærligheden bestå, når alt andet forgår.
Når alt kommer til alt, så er vi blot unyttige tjenere, som nogle gange gør, hvad vor mester byder os. Jeg håber på, at nogle af de initiativer, jeg har taget igennem et spændende liv, er sket ud af kærlighed til Gud, inspireret af Helligånden, og at de derfor vil bestå også i evighedens målestok.