Ian fik et glimt ind i evigheden

– Jeg lå i ambulancen og vidste, at jeg skulle dø. Men så huskede jeg, hvad mor havde sagt til mig og bad til Gud.

For Ian McCormack handlede livet om rejser, surfing, fester og kvinder. Men en dag for 37 år siden oplevede han det utænkelige.

Den dengang 26-årige Ian svømmede ud for den afrikanske ø Mauritius, da han blev angrebet af hele fem giftige gopler, de såkaldte havhvepse. De stak ham i armen, som straks svulmede voldsomt op.

De sorte blegnede

Ian vidste godt, hvor farligt det var. Nogle af de lokale fiskere blev helt blege, da de så ham blive angrebet. Én enkelt af disse gopler kan nemlig dræbe et menneske på bare tre minutter, alt afhængig af, hvor man bliver stukket.
Fiskerne hjalp ham op i deres båd og fik tilkaldt en ambulance. Men Ian var totalt lammet, allerede da han lå i ambulancen på vej til hospitalet. Han var forfærdelig bange og vidste, at han skulle dø.

”Gud vil tilgive dig”

Mens Ian lå i ambulancen og tænkte, at han skulle dø, så han i et syn sin mor for sig. Hun sagde til ham, at Gud ville tilgive ham.

Ians mor var kristen, og hun havde fået et syn hjemme i New Zealand, hvor Gud viste hende, at Ian var ved at dø.

Ian bad nu et fadervor – og kom til bønnen ”forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere”. Der var særlig to mennesker, som han bare ikke kunne tilgive. Men han forstod, at Jesus ville have ham til at gøre det alligevel.

– Jeg tilgav dem, og jeg følte en fred, selv om jeg stadig var lammet, fortæller han.

Erklæret død

Lægerne på Victoria Hospital i Quatre Bornes gav Ian insprøjtninger med modgift i forsøget på at redde hans liv. Men det gjorde ingen forskel.

Til sidst lukkede Ian øjnene, for han var meget træt. På det tidspunkt var han bare lettet, fordi hans liv var endt. Han hørte selv, at hjertemaskinen standsede. Og lægerne erklærede ham død.

– Elektrokardiogrammet viste en flad linje. Det blev helt mørkt. Jeg tænkte, at det måtte være en strømafbrydelse, og jeg ledte efter en lyskontakt. Men jeg kunne ikke føle min krop. Jeg blev skrækslagen over, at jeg var i live uden for min krop. Hvor var jeg? fortæller Ian.

’Han fortjener helvede’

– Jeg følte, at der var en intens ondskab. Det var en åndelig ondskab, som stirrede på mig. Der var én, som skreg ’Hold mund’.

Jeg havde ikke sagt noget, men den onde må have kunnet høre mine tanker.

– Den mand fortjener at være her i helvede, sagde én.

Jeg havde aldrig rigtig troet på helvede. Hvis det overhovedet fandtes, burde det være et festligt sted, plejede jeg at tænke. Men nu blev jeg klar over, at Gud havde ret til at sende mig der.
Så huskede jeg, at jeg havde bedt til Jesus i ambulancen. Nu kom der et strålende lys til syne, og det løftede mig op.

Jeg kendte ikke Bibelen dengang, men der står i Salme 23: ”…skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt, thi du er med mig…”, forklarer Ian og fortsætter:
– Derefter kunne det onde ikke nå mig mere.

Mødte Gud i himlen

– Jeg blev løftet opad og kom op gennem en smal tunnel. Her var der kærlighed og glæde og fred.
Jeg så Gud i hans herlighed! Og Jesus sagde til mig: ”Jeg er fredsfyrsten”.
Jeg vidste ikke, om jeg var ude af kroppen, eller det hele foregik i min hjerne. Men jeg ved, at jeg var erklæret død i 15-20 minutter – og da jeg vågnede op igen, lå jeg i kapellet! fortæller Ian.

Jesu blod renser os

– Gud sagde til mig: ”Gud er lys”. Og jeg forstod nu, at jeg havde været i helvede.
Gud kendte mit navn. Jeg trak mig tilbage fra ham, fordi jeg var bange. Men det var, som om kærlighed og accept bølgede imod mig fra ham – og det dækkede mig.

Jeg fortalte Gud om mine synder. Jeg havde forbandet Gud og levet i seksuel synd. Men det var, som om der for hver synd bare var mere kærlighed og nåde. Gud mindede mig om, at Jesu blod renser os fra al synd.

Guds lys fyldte mig, og jeg fik lov til at se ind i lyset. Jeg følte, at lyset helede mit hjerte.
Så så jeg, at Jesus stod med hænderne rakt ud imod mig. Han lignede et menneske, men lyset kom fra ham, og jeg kunne pludselig se, hvordan hele universet kunne være kommet fra ham.
Det var et strålende lys. Jeg havde ikke læst om det i Bibelen dengang, men det står i Johannes Åbenbaring.

– Det var et hvidt lys, og jeg følte mig ren og nyfødt, og jeg ville bare se Jesu ansigt.
Jeg græd af lykke. Men Jesus holdt hånden frem foran mig, så jeg ikke kunne se ham. Så viste han mig marker og et landskab, som lignede Paradis. Det lignede mit hjemland, New Zealand, men det var en ny jord, husker Ian.

Tilbage for mors skyld

”Vil du blive her eller vende tilbage?” spurgte Jesus mig.
Jeg ville helst blive der, for jeg tænkte, at ingen i hele verden elskede mig. Her mødte jeg ikke andet end ubeskrivelig kærlighed. Men Jesus viste mig min mor. Og jeg tænkte, at jeg ikke kunne være bekendt at blive, for så ville hun tænke, at jeg ikke var frelst, da jeg døde. Så jeg bestemte mig for at vende tilbage for hendes skyld.

Jesus sagde til mig, at jeg også skulle fortælle andre om ham og hans kærlighed.

Lægen fik et chok

– Der var en indisk læge, som stod og stak mig i foden i lighuset, som om jeg bare var en død kødklump. Han ville vist være helt sikker på, at jeg nu også var død.

Jeg rørte på mig, fordi jeg mærkede, at lægen stak mig. Han fløj næsten op i loftet. Han fik simpelthen et chok, da han så, at jeg kiggede på ham.

Og så forsvandt lægen meget hurtigt ud af lighuset. Jeg så ham aldrig igen. Men han havde ikke været i gang med at genoplive mig, som om det havde været et hjertestop, for det her var jo en dræbende gift. Lægerne var helt sikre på, at jeg var stendød.

Lammelsen forsvandt

Senere fandt Ian ud af, at han havde været død i 15 minutter. Men det første han opdagede, da han vågnede, var, at han var lammet fra halsen og ned, og han bad Gud om hjælp.
– Så snart jeg gjorde det, var det, som om jeg blev ramt af et elektrisk stød. Der var bølger af kraft og varme, som gik lige igennem mig, og inden for et par timer var jeg helt helbredt.
Dagen efter kunne jeg selv gå ud fra hospitalet, fortæller Ian.

”Fortæl det til andre”

– Gud sagde til mig, at jeg skulle læse i Bibelen og fortælle min familie og tusindvis af andre om min oplevelse. Og Gud gav mig også kærlighed til andre mennesker, fortæller Ian McCormich.
Han har været missionær i Borneo og Singapore og forkynder nu evangeliet i kirker, skoler og universiteter over hele verden.