’Gud har kaldt os til at blive i Ukraine’

– Det onde er lige på dørtærsklen. Vi har købt madvarer, som skal uddeles til folk her. Vores team har valgt at gøre noget, for Jesus er det lys, der skinner i mørket, og mørket har ikke fået bugt med det, siger Japhin yderst til højre, der sammen med andre af YWAM’s medarbejdere i Kyiv har travlt med at modtage, sortere og uddele nødhjælp.

– Man skal holde ud i både medgang og modgang, siger Marie og Japhin John. De fortæller her i et interview med CBN News, hvorfor de bliver boende i Kyiv, selv om bomberne falder.

”Vi havde pakket vore tasker, for man er presset, fordi det er en ny situation. Man vågner om morgenen og hører lyden af bomberne, og så bliver man rystet og tænker: ’Wow! Hvad sker der nu?’” siger Marie, der kommer fra Tyskland. ”Det var ikke en let beslutning, indtil vi bad til Gud. Men bagefter var det en meget let beslutning,” supplerer hendes mand, Japhin, der er fra Indien.

Livsfarlig tjeneste

Ægteparret, som er udsendt af Youth With a Mission, har fået nye opgaver under krigen. ”Jeg voksede op i Indien og har også gjort tjeneste der, så det er ikke første gang, jeg prøver at være i fare. Det er faktisk tredje gang,” fortæller Japhin.

– Når man gifter sig, lover man også at holde sammen i ”medgang og modgang”, så vi skal ikke bare være her, når det er gode tider. Og når alle andre rejser, så er vi nødt til at blive, udtalte Marie til CBN News.

Indiske Japhin og tyske Marie har valgt at blive i Kyiv, fordi folk har så store behov for hjælp og opmuntring netop nu. Ægteparret og deres kolleger beder hver dag Gud om hjælp.

Nødhjælpscenter

Kyiv’s midtby er nu en fæstning med barrikader af betonfliser, sandsække og metalstrukturer, som skal stoppe de russiske tanks. Halvdelen af befolkningen har forladt byen, og medarbejderne i YWAM Kyiv kæmper for at hjælpe dem, der er blevet tilbage. Derfor har Japhin og Marie lavet YWAM’s grund om til et nødhjælpscenter.

Kollegaen Natalia og hendes to sønner har travlt med at lave mad til folk i området. ”Det ændrer sig fra dag til dag. Somme tider laver vi mad til tusind mennesker, andre dage er det 5-600,” siger Natalia.

Katarina kom tilbage

En finsk medarbejder ved navn Katarina kører rundt med forsyninger. ”Det at rejse tilbage til Ukraine, var den eneste tanke, som gav mig fred i hjertet. Det er derfor, jeg er her,” siger hun. ”Jeg siger ikke, at Gud tvang mig til at rejse til krigszonen, eller at jeg ikke havde et valg. Men det var mit eget valg at komme her, og så har Gud åbnet døren,” tilføjer Katarina, som nåede at blive evakueret lige før krigen startede.

Nu kører Katarina rundt i Kyivs gader, hvor hun uddeler mad og andre fornødenheder til folk, der ikke kan forlade deres lejligheder.
Og hvert eneste besøg slutter med bøn.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



David risikerer livet for at evakuere folk

David, som normalt har ansvar for vedligeholdelse af YWAM’s bygninger, tager nu på farlige ture for at evakuere folk, der er fanget bag de russiske linjer. ”Hver gang jeg skal til disse områder, forbereder jeg mig på, at jeg måske ikke kommer ud igen. Jeg beder hver gang. Jeg er holdt op med at tælle, men jeg har evakueret over 100 personer. Jeg arbejder bare så meget, jeg kan, så længe Gud vil lade mig hjælpe, siger David.

Hjælp under beskydning

Næsten hveranden dag sender YWAM-kontorer i Tyskland og andre europæiske lande lægemidler og andre forsyninger til uddeling i Kyiv.
Når Japhin og Marie ikke sorterer eller uddeler forsyninger, besøger de ældre mennesker og giver dem både madvarer og varme knus.

– Jeg tror ikke, det handler så meget om at uddele madforsyninger eller lave mad eller uddele nødhjælp. Det er ikke det vigtigste, Gud har lært mig at gøre. Det kan alle og enhver gøre. Det svære er at gøre det, mens man hører bombenedslag, og man hele tiden ser i nyhederne, hvordan en bygning er i brand og mennesker dør i ens by, ikke langt fra, hvor man er.
Men jeg gør det af kærlighed til landet, og fordi jeg har valgt at sige, at jeg ikke trækker mig tilbage. Uanset om jeg skal sørge for mad til to mennesker, eller om jeg giver mad til tusind mennesker om dagen, slutter Marie.


Artiklen fortsætter efter annoncen: