Maria købte en togbillet til Mariupol

Her få måneder efter missionsturen med YWAM fortæller Maria, hvor ondt det gør, hver gang hun hører nyt fra den ødelagte by i Østukraine.

Maria Victoria Andreassen ses her foran YWAMs center i Mariupol i december 2021. Øverst ses et billede af, hvordan bygningen ser ud i dag. Privatfotos.

Udfordringen skrev den 30. januar om et team fra YWAM-Danmark, som rejste til det krigstruede Ukraine. Nu, efter teamets hjemkomst, er krigen brudt ud, og især befolkningen i Mariupol har lidt under grusomhederne.

Det har været ekstremt svært for mig, at tænde fjernsynet eller scrolle igennem instagram, siden jeg kom hjem fra min missionstur i Ukraine for bare få måneder siden. Det er især at læse, høre og se de ting, der foregår i Mariupol – en industriby i Østukraine, som får mit hjerte til at skippe et hjerteslag og min mave til at krølle sig sammen af sorg.

Jeg husker tydeligt, da vi landede i lufthavnen i Kiev, da paskontrolløreren spurgte, hvad vi udlændinge skulle lave i Ukraine, af ren nysgerrighed. Vi svarede, at vi skulle nå et tog til Mariupol. Han svarede meget overrasket: “Mariupol? Dét er ellers et sted, ingen udlændinge nogensinde tager til”.

Læs resten af artiklen her på udf.nu