Popularitet i frit fald
”Højt at flyve, dybt at falde.”
Jeg ved ikke, om de havde det ordsprog i Israel for 2.000 år siden, da Jesus gik omkring i landet. Men havde de, ville mange nok sige, at det passede på ham. Ganske få dage før denne begivenhed (se bibelteksten nederst, red.) var han taget ind i hovedstaden Jerusalem. Folkemængden havde hyldet ham.
De brugte ikke flag dengang, men viftede med grene fra palmetræerne. Og de råbte, at nu kom den frelser-konge, som Gud havde lovet dem! Jo, Jesus var oppe at flyve i popularitetens luftlag. Men ganske få dage efter var stemningen vendt, og Jesus blev henrettet på et kors, sådan som kun farlige og foragtede forbrydere blev det.
En lille rede
Men i teksten her hører vi om, at han fandt en lille rede at hvile sig i. Hos ”Simon den spedalske”. Hvis Simon stadig havde været spedalsk og dermed smittefarlig, havde der ikke været et stort måltid med mange deltagere i det hus. Så meget tyder på, at Jesus havde helbredt Simon, og som tak indbød han Jesus til at spise hos ham.
Der var en del andre gæster. Og så kom der også én, der bestemt ikke var inviteret. Hun medbragte noget af det dyreste parfume, man havde dengang – endda i rigelige mængder. Til alles forbavselse hældte hun det ud over hans hoved! Syntes hun, han lugtede for slemt? Nej. Hun ”salvede” ham. Det var en dyb tradition i det jødiske folk, at dets åndelige ledere skulle salves med hellig olie, når de blev indsat.
Nu indsatte hun Jesus i en tjeneste. Ikke med hellig olie, men med en parfumeret salve, som man også brugte ved begravelser for at vise den afdøde den sidste ære. Altså en kombination af indsættelse og begravelse?
Noget for brevduer
Mange af gæsterne blev forarget: Hvorfor spilder hun en hel årsløn på den måde? Hun kunne da have solgt krukken med salve og givet pengene til de fattige! Men Jesus forsvarer hende.
De fattige ville de jo blive ved med at have – men hvis Jesus skulle salves til sin begravelse, så skulle det være lige nu. Den lejlighed kom aldrig igen. Og han sagde ligefrem, at det hun havde gjort, skulle fortælles overalt, hvor man senere ville fortælle om ham! Så hendes handling kom ud med de kristne brevduer, hvis vi skal blive i billedet med fugle og vinger.
Kærlighedens vinger
Kvinden vidste, at man ville blive forarget på hende. Men hun fik alligevel mod til at gøre det. Det må simpelthen have været kærlighed til Jesus, der fik hende til at turde gøre det. Og så må hun have været bedre til at lytte til Jesus, end mange af de mænd, der sad der og ikke fattede noget. Hun havde ligesom mændene hørt Jesus sige, at når han nu kom til Jerusalem, ville han blive slået ihjel. Og det ville være en del af Guds plan.
Mange af de mænd, der fulgte Jesus, blev dybt chokeret, da hans ord gik i opfyldelse. Men kvinden her troede på, at Jesus talte sandt, og derfor salvede hun ham til hans begravelse. Hun salvede ham helt sikkert også til at være den frelser, Gud havde lovet. Og da Jesus få dage senere stod op af graven, blev hun og de andre helt sikre på, at Jesus var den frelser, der sejrede med kærlighedens vinger.
For han faldt frivilligt ufattelig dybt! Ikke alene blev han torturet og henrettet helt uskyldig. Han tog alle vi menneskers regning over for Gud på sig og betalte for den med sit liv. Han døde, og tre dage senere stod han op igen med evigt liv. Bibelen er meget tydelig med, at det, der gav ham modet til alt dette, var, at han elsker os.
Med kærlighedens vinger fløj han højt, faldt dybt og fløj senere helt op i himlen – for vores skyld. Det fejrer vi hver eneste Påske.
Bibelteksten til Palmesøndag: Mark. 14, 3-9
En kvinde salver Jesus som forberedelse til hans død
3 Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania. Mens de lå omkring bordet og spiste, kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med kostbar, aromatisk nardusolie. Hun knækkede krukkens hals og hældte olien ud over Jesu hoved.
4 Nogle af gæsterne blev vrede og sagde til hinanden: „Sikken et spild af kostbar olie.
5 Den kunne være solgt for en formue, og pengene kunne være givet til de fattige!” De skældte hende huden fuld, 6 men Jesus afbrød dem: „Lad hende være i fred! Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig.
7 De fattige har I jo altid iblandt jer, og dem kan I gøre godt imod, så tit I vil, men mig har I ikke altid.
8 Hun har gjort sit til at forberede mig til begravelsen. 9 Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
