Tro, magt og mord.

Min første tanke, da jeg fik Torben Svendrups bog ”Kongelige mord i middelalderen” til anmeldelse, var, hvorvidt den havde særlig stor relevans for Udfordringens læsere. Da jeg imidlertid er interesseret i middelalderen, påbegyndte jeg læsningen med levende interesse.

Efterhånden som læsningen skred frem, måtte jeg fragå min tvivl om emnets relevans. At tale om middelalderen uden at tale om tro og kirke er således nærmest umuligt, selvom en del historikere kun gør det med et vist nedladende skuldertræk. Det er imidlertid ikke tilfældet med historikeren Torben Svendrup. Ifølge ham var middelalderen en tid, hvor troen havde en anden rolle end i dag, og derfor skal man som moderne dansker være forsigtig med at tolke middelalderen ud fra vore normer.

Når flere af middelalderens myrdede konger blev forsøgt helgenkåret, var det derfor ikke bare af politiske og taktiske årsager. Der lå også en ægte katolsk fromhed bag. På samme måde var kongernes fromhed heller ikke bare en ”politisk fromhed”, men kunne også udtrykke en sand fromhed. Det ene udelukkede ikke det andet.

I middelalderen var der tre magtgrupper: Kongen, adlen og kirken. Denne magtkamp ligger bag de mange middelaldermord, men de allerfleste af de kongelige mord skyldes magtkampe indenfor selve kongeslægten. Således ses der alt fra fadermord til svogermord, fættermord og flere brodermord.

Bogen er en virkelig god indføring i dansk middelalderhistorie og middelalderkirkehistorie. Forfatteren er kompetent, skriver levende og er frem for alt aldeles vederhæftig i sin fremstilling af middelalderen – og altså også af troens rolle. Troen tages alvorligt og læses så vidt det er muligt ud fra middelalderens eget verdensbillede og troskontekst, hvilket er en stor styrke ved bogen.

Kun et enkelt sted synes Svendrup ikke at være helt vel orienteret. Han pointerer således, at både Knud den Hellige og Erik Plovpenning dræbes efter at have ”modtaget nadveren/den sidste olie” (s. 80 og 152). Formuleringen tyder på, at forfatteren tror, at nadveren og ”den sidste olie” er det samme, og at ”den sidste olie” er et udtryk for sidste gang man modtager nadveren, inden man dør.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er tale om to katolske sakramenter: nadveren og ”den sidste olie” – eller ”de syges salvelse”, som det også kaldes. Begge disse sakramenter modtages ideelt af en katolik på dødslejet. Ved de to kongemord, er der imidlertid kun tale om, at de har modtaget nadveren, før de blev myrdet.

Torben Svendrup: Kongelige mord i middelalderen
220 sider. 249,95 kr.
Kristelig Dagblads Forlag