Vacciner – hvad går det egentlig ud på?
Der har været megen diskussion om covid-vaccinerne, som åbenbart virker på en anden måde end almindelige vacciner. Hospitalsfysiker Lars Jødal forsøger nøgternt at forklare, hvordan de nye vacciner virker.
Især siden coronavaccinerne kom frem, har der været mange diskussioner om vaccination både i og udenfor kirken.
Nu hvor corona heldigvis er kraftigt på retur, er det måske sundt at stoppe op og tænke lidt mere over spørgsmål som:
Hvad er vaccination egentlig?
Er det naturligt eller unaturligt?
Hvorfor er der bivirkninger?
Og hvad betyder det, at corona-vaccinerne benytter en ny teknik?
Undertegnede er ikke vaccine-ekspert, kun en hospitalsansat, der i arbejdsmæssig sammenhæng har sat sig ind i, hvad infektioner er, og hvordan immunsystemet fungerer. Det immunforsvar, som Gud har skabt os med, så vi kan modstå diverse mikroorganismer, som i en falden verden kan være til skade for os.
Hvad gør vacciner
Princippet i vaccination er at injicere noget i kroppen, som ligner en farlig infektion uden at være det. Det får kroppens immunforsvar til at gå i gang og opbygge et målrettet forsvar mod denne type infektion, bl.a. i form af antistoffer. Hvis vi senere bliver ramt af den ægte infektion, så er det målrettede forsvar allerede klar med de rette antistoffer, og kroppen kan derfor hurtigere og mere effektivt bekæmpe sygdommen.
Det kan sammenlignes med at afholde brandøvelse, sådan at man ved, hvad man skal gøre, hvis der virkelig kommer brand.
Livsvarrig eller midlertidig beskyttelse
For nogle sygdomme giver vaccination en livsvarig beskyttelse. For andre, fx influenza, kommer infektionen på en lidt ny måde hvert år, sådan at tidligere ”brandøvelser” ikke helt dækker den nye situation.
Sandsynligvis er noget tilsvarende en årsag til, at corona-vaccination taber sin effekt med tiden: Coronavirus har det med at ændre sig lidt (mutere) hele tiden, sådan at infektionssystemet er blevet mødt af andre varianter end præcis den, man blev vaccineret imod.
Undersøgelser har dog vist, at selv om covid-19-vaccination ikke i længden sikrer særlig godt mod at blive smittet, så er risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19 stadig markant mindre, når man er vaccineret. Derudover er vi så hjulpet af, at omikron-varianten af corona-virus generelt gør folk mindre syge end de tidligere varianter.
At afholde brandøvelse kan være noget bøvl. Lidt på samme måde er vi mange, som var lidt sløje en dag eller to efter covid-19-vaccination.
Immunforsvaret er i beredskab for at bekæmpe infektionen og ved ikke, at det kun er en øvelse. Det kan tage kræfter, en helt naturlig og kortvarig bivirkning af vaccinen.
Alvorlige bivirkninger
Så er der desværre en (meget lille) andel af de vaccinerede, som blev ramt af større bivirkninger. Måske ligesom et alvorligt uheld under en brandøvelse, altså noget, som helt kunne være undgået ved at undgå vaccinen/brandøvelsen? Eller er det fordi de samme personer ville have reageret endnu mere alvorligt på coronasmitte, sådan at smitte uden vaccination ville have været meget værre end vaccinationen var?
Det er svært at vide.
Unaturligt?
Nogle er skeptiske overfor vaccination generelt. Er det ikke unaturligt at lade sig vaccinere? Mit svar er, at vaccination handler om at forberede vores naturlige, gudgivne immunsystem på en konkret trussel. Vaccination er altså ikke at indgive en kunstig immunitet. Ligesom jeg ikke ser noget unaturligt i at tage imod medicin mod en sygdom, hvis man ellers stoler på, at medicinen virker og ikke er værre end sygdommen.
En ny teknik
Men kan vi så stole på netop corona-vaccinerne? Det er jo en ny teknik! Det er altid fornuftigt at tænke sig om og undersøge nye ting grundigt – ligesom menigheden i Berøa roses for at gøre, da Paulus og Silas kommer til dem med et nyt budskab (ApG 17,9-10).
I et land som Danmark er det vist meget få, som betvivler, at corona-vaccinen modvirker corona. Spørgsmålene går mere på, hvor godt og hvor hurtigt vaccinerne er blevet undersøgt. Svaret er, at de godkendte vacciner er blevet undersøgt i større befolkningsgrupper end sædvanligt.
Der blev brugt mange ressourcer på undersøgelserne, og interessen var stor, derfor kunne man usædvanlig hurtigt nå op på et meget stort antal deltagere i undersøgelserne.
Resultaterne viste meget tydeligt en god effekt mod corona. Endelig gjorde sundhedsmyndighederne sig umage med at prioritere vurderingen af firmaernes resultater og gennemføre papirarbejdet hurtigt, så vaccinerne kunne godkendes uden unødig forsinkelse.
En ny teknik
Men hvad ligger der i, at det er en ny teknik? Velkendte vaccinetyper mod virussygdomme benytter svækket virus, stumper af virus, eller harmløse virustyper modificeret til at ligne det farlige virus. Som sagt med det formål at få kroppens immunsystem til at opbygge et forsvar mod den ægte infektion.
De nye, såkaldte mRNA-vacciner har samme formål. Det nye er, at i stedet for at tage udgangspunkt i coronavirus selv, består vaccinen af stumper af RNA som ville dannes af virussen. Mere præcist såkaldt budbringer-RNA (messenger-RNA, mRNA), i den variant som coronavirus bruger til at danne spidserne (spikes) på sin overflade.
Immunsystemet lærer dermed at genkende og bekæmpe coronavirus, uden overhovedet at blive udsat for virus. Fordelen ved mRNA-vacciner frem for de sædvanlige vaccine-typer er, at mRNA-vacciner kan produceres lettere og hurtigere. Samtidig er mRNA-vacciner endnu fjernere end sædvanlig vaccine fra at være den ægte, smitsomme virus.
Holder ikke længe
Det vanskelige ved teknikken er, at mRNA ikke holder ret længe i kroppen. Og det skulle jo gerne holde længe nok til at få immunsystemet til at opbygge et ordentligt forsvar. Udviklingen af mRNA-vacciner blev drevet af en lille forskningsgruppe gennem flere årtier.
Det var lykkedes gruppen at finde en løsning på holdbarheden af mRNA ved at mRNA’et ”pakkes ind” i nogle beskyttende fedtstoffer, så de holder længere i kroppen (dage frem for blot minutter). Meget kraftig nedkøling hjælper på holdbarheden inden vaccinationen injiceres.
Principperne bag mRNA-vacciner er altså udviklet gennem en lang årrække. Men først da verden stod og manglede vacciner mod den nye sygdom covid-19, blev der skaffet ressourcer til at afprøve det i stor skala. Afprøvningen viste faktisk endnu bedre vaccine-effekt end ventet.
For at opsummere er vaccination en måde at aktivere vores naturlige, gudgivne immunforsvar. Immunforsvaret reagerer på vaccination som på smitte, hvilket for mange giver kortvarige bivirkninger, og med moderne vacciner, herunder corona-vaccinerne, er det heldigvis kun meget få, som oplever alvorlige bivirkninger.
Corona-vaccinerne bruger en ny teknik til at aktivere immunsystemet, men det grundlæggende princip er stadig det samme: Vaccination som en måde at ”øve” kroppen i at modstå infektionen.
En gang bliver det bedre
Vi kunne alle sammen ønske os, at det ikke var nødvendigt at forholde os til sygdom, bivirkninger eller smerte i det hele taget.
Bibelen fortæller os, at det ikke er et tomt håb: Sådan bliver det faktisk i evigheden. Der er virkelig noget at se frem til!
Men indtil Kristi genkomst er vi desværre nødt til at forholde os til både sygdom, smerte og død.
Lad os gøre det i forvisning om, at Gud er med os, også når vi er syge, og uanset om vi bliver raske eller ej. Sådan at vi ikke er drevet af frygt men af håb. Lad os forsøge at være vise som menigheden i Berøa, der undersøgte tingene.
Og lad os så fortsætte med at kunne tale med hinanden, også når vi kommer frem til forskellige konklusioner – hvad enten det gælder corona eller helt andre emner.
Lad mig runde af med samme bibelvers, som Henri Nissen brugte i en leder om vacciner: ”Gud har ikke givet os en Ånd, der gør os frygtsomme, men en Ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft.” (2 Tim. 1,7, Bibelen på hverdagsdansk).