Anker frifindelsen af Päivi Räsänen
Frifindelsdommen mod Päivi Räsänen bliver nu anket til Hovretten (Lagmandsret) af anklageren i Finland. Nu skal Hovretten afgøre, om hun er skyldig i hetz mod en folkegruppe, fordi hun citerede og udgav Romerbrevet 1, 24–27 i en bog mod homofili.
– Jeg har i dag fået at vide, at aktor anker frifindelsesdommen fra ”Bibeltinget” på alle punkter (Päivi kalder sin retssag for ”Bibeltinget” eller ”Raamattu-käräjät”, red.). Sagen blev behandlet i Helsingfors tingret, og nu er dommen anket til Hovretten i Finland. Også den nationale medievirksomhed Yle har brugt udtrykket Bibeltinget i et par citater med Räsänen.
Om ankesagen siger politikeren: – Dette gi’r mulighed for at få en beskyttende præcedens for ytrings- og religionsfrihed fra den højeste ret. Jeg er rede til at kæmpe, skrev Päivi Räsänen på sociale medier. Räsänen er også rede til at tage sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
– Jeg glæder mig også over, at diskussionen om Bibelen fortsætter videre. Jeg er for min del rede til at forsvare ytrings- og religionsfriheden i alle de retsinstanser, som er nødvendige. Hvis der er behov, så også ved Europas menneskeretsdomstol, skrev Päivi Räsänen.