Det står ringe til med bibelkundskaben

Hvorfor er der i kirken som helhed behov for et øget fokus på bibelundervisning?

Bibelundervisning og bibelarbejde har til alle tider været en vigtig del af kirkens opgave. Vi er blevet betroet de kanoniske skrifter som et troværdigt vidnesbyrd om den Gud, der har skabt og opretholder verden, som ønsker at genoprette verden, og som har åbenbaret sig gennem Jesus af Nazaret. Men vores forståelsesramme ændrer sig hele tiden – både vores forståelse af teksterne og vores forståelse af den verden, vi lever i – og derfor må vi kontinuerligt arbejde med de bibelske tekster.

Det er et stort arbejde, og vi er da heller ikke kaldede til én gang for alle at blive færdige. Det er ikke succeskriteriet. Succeskriteriet er, at vi stiller spørgsmål til og bliver klogere på den Gud, Bibelen vidner om. I den nedskrevne, jødiske tradition – Mishna – er en rabbiner fra det andet århundrede e.Kr. ved navn Tarfon citeret for at have sagt om Torah-studierne: ”Det er ikke din pligt at afslutte arbejdet, men du er heller ikke fri til at afstå fra arbejdet.” Det er en god formulering.

Jeg har i mange år holdt bibelundervisning, forkyndelse og taler i forskellige kirkelige sammenhænge, især for unge. Min erfaring er entydigt, at det står ringe til med bibelkundskaben i de dele af kirken, som traditionelt har haft et højt syn på Bibelen. Det er for eksempel efterhånden de færreste, der har en bibel med til mødet i missionshuset eller ungdomsfællesskabet, for hvad skal de bruge den til?

Det er en interessant udvikling – men også en bekymrende udvikling. Især i en tid, hvor vi i højere grad end nogensinde før eksponeres for alle mulige påstande om, hvad Bibelen siger og mener.

Jeg tror først og fremmest, den ringe bibelkundskab skyldes en ringe forståelse for, hvad Bibelen er. Vi har gennem generationer talt meget om, at Bibelen er vores rettesnor, vores fundament, vores autoritet, men vi har glemt at tale om, hvordan Bibelen er en rettesnor, et fundament og en autoritet. Vi har glemt det, der på fagsprog kaldes hermeneutik – læren om fortolkning, læren om, hvordan man forstår tekster.

Måske skyldes det, at vi har glemt, at Bibelen er en tekst. Vi har talt så meget om, at ”Bibelen siger”, at vi har glemt, at vi altid læser Bibelen. Og vi har glemt, at når vi læser tekster (herunder Bibelen), så er vi nødt til at reflektere over, hvordan man læser og forstår tekster.

For eksempel skal man ikke have læst ret meget i Bibelen for at finde ud af, at Bibelen i sin helhed ikke er en lovbog eller et teologisk opslagsværk. Man kan ikke slå op under ”bæredygtighed” eller ”pacifisme” og få et klart og entydigt svar. I stedet består Bibelen af en lang og til tider kompleks fortælling, krydret med digte, slægtstavler, breve og nogle antikke lovsamlinger.

Det store spørgsmål er så, hvordan i alverden sådan en tekstsamling kan have autoritet for kirken og for kristne i dag. Og et andet vigtigt spørgsmål er, hvem den Gud er, som vælger at åbenbare sig på den måde.

Israelsmissionens særlige fokus

Det er blandt andet disse overvejelser, der ligger til grund for Israelsmissionens podcast. Israelsmissionen har altid haft en akademisk interesse – helt fra dengang vi i 1885 blev stiftet af nogle københavnske kvinder, der gerne ville høre teologiske foredrag, mens de strikkede.

Dengang var det foredrag, siden blev det bøger, og på mange måder er podcasts de nye bøger. Mange – især unge – hører i dag podcasts, som de tidligere ville have læst bøger.

I podcasten vil vi arbejde med teologien og bibelteksterne, også bare for deres egen skyld. Vores succeskriterium er ikke, at vi hele tiden får anvendt teologien på det virkelige liv (selvom det selvfølgelig er vigtigt), men at vi undersøger og udforsker teologien. Ved at udforske Bibelens afkroge og dybder ønsker vi at lære Bibelens Gud bedre at kende. Derfor har vi kaldt podcasten ”Mechqar”, som er hebraisk og kan betyde ”en afkrog, der skal udforskes” eller ”et dybdegående studium”.

Et andet aspekt, som altid har kendetegnet Israelsmissionens arbejde, er et stærkt fokus på kristendommens jødiske rødder. Vi må aldrig glemme, at Jesus, Paulus, de første kristne og store dele af den tidlige kirke var jøder. Det betyder både, at Det Gamle og Det Nye Testamente hører uløseligt sammen, men det betyder også, at Det Nye Testamente simpelthen ikke kan forstås uafhængigt af den samtid, det er skrevet i – den tid, som kaldes det andet tempels tid. Bibelen er nemlig også en historisk tekst, som derfor har en historisk kontekst, og den historiske kontekst er en afgørende fortolkningsnøgle til Bibelen.

Vi har inddelt podcasten i serier. Første serie handlede om hermeneutikken – hvordan man læser, og hvad Bibelen er for en størrelse. Anden serie handlede om Bibelens sammenhængende fortælling og de røde tråde, der går på tværs. Den tredje serie, som begyndte i april, hedder ”Hvem er Gud?”, og her bevæger vi os længere ned i bibelteksterne.

Herefter følger en serie om Jesus og en serie om Guds ånd, inden vi går på sommerferie. I august tager vi fat på nogle andre spændende emner – fx hvordan Det Gamle og Det Nye Testamente forholder sig til hinanden.