Dine blev mine

Jeg elsker at høre andre bede, i hvert fald når bønnerne ikke er på autopilot, for der er ikke noget som bøn der åbenbarer det inderste menneske og Gudsforhold.

Denne tekst i Johannes kapitel 17 er derudover jo en slags afskedsbøn, som jøderne havde tradition for (se f.eks. Moses – 5 Mos 32-33), en opsamling på alt det vigtigste Jesus ville, at hans disciple tog med sig, og en afrunding på Johannesevangeliet, med samme skønhed som indledningen i kapitel 1.

Det er storladent og intimt. Det er en bøn til ”abba”, far, men det er også et budskab til hans disciple, dengang og til alle tider og dermed også til os. Og hovedbudskabet er, at alt det som Faderen have givet og gjort igennem Sønnen, det har vi fået og vil han gøre gennem os.
Jesus kom og blev Faderens tolk (Joh 1:18) og åbenbarede/afslørede, hvem Faderen var, og den afsløring skal vi forsætte med. Det er nu vores opgave at ”oversætte” Gud, at bringe de gode nyheder om hvem han er, og hvad han vil.

Jesus kom for at skabe kontakt, så vi kan ”kende” Gud, intimt og dybt. Kristendommen er ikke menneskers forsøg på at nå Gud, men Guds forsøg på at nå mennesker, tydeligst udtrykt i hans egen søn.

Et alvorligt kald

Jesus kom og talte og handlede på Guds vegne og den opgave ligger nu hos os. Det kristne liv, det evige liv, handler om at vi er koblet på den evige Gud, ”kender” ham og åbenbarer ham for verden. Så enkelt siges det og så enkelt er det, men vi er så gode til at komplicere tingene.

”De var dine og du gav dem til mig” (v. 6) – Vi har selv oplevet at vi var Guds (hans skabninger), men så blev vi Jesus’ (hans disciple), og nu kaldes vi til at være ét på samme måde, som Faderen og Sønnen er ét! Det er et alvorligt kald, som vi må tage seriøst. Paulus taler om at fastholde Åndens enhed (Ef 4:3), altså vi har allerede enheden, nu skal vi blot ikke ødelægge den. Vi har samme Fader jo og samme frelser og ”sammen med alle de hellige” (Ef 3:18) skal vi kende, fatte og åbenbare Ham, og være hans stedfortrædere, hans krop i denne verden.

Må vores verden omkring os opleve at Gud bliver herliggjort igennem os, igennem det vi er sammen og gør sammen, på hans vegne, i hans navn.

Søndagens tekst: Joh. 17,1-11

Jesus beder til sin far

1 Derefter så Jesus op mod nattehimlen og sagde: „Far, nu er tiden inde. Ophøj din Søn, så jeg kan ophøje dig.

2 Du har jo givet mig den højeste myndighed over hele menneskeheden, for at jeg kan give evigt liv til alle dem, du har givet mig.

3 Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt.

4 Jeg har æret dig her på jorden ved at fuldføre den opgave, du har givet mig.

5 Far, ær du nu mig og før mig tilbage til din herlighed—tilbage til den position, jeg havde hos dig, før verden blev skabt.

6 Jeg har åbenbaret, hvem du er, for de mennesker, som du kaldte ud af verden og gav til mig. De var dine, men du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord.

7 Nu forstår de, at alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra dig, 8 for de ord, jeg har fået fra dig, har jeg givet videre til dem, og de har taget imod dem. De ved nu, at jeg er kommet fra dig, og at du har sendt mig.

9 Jeg går i forbøn for dem, Far. Jeg går ikke i forbøn for verden, men for dem, som du har givet mig, for de tilhører dig.

10 Du og jeg har alt tilfælles, og mine disciple har gjort mig ære. 11Nu kommer jeg til dig, for jeg skal ikke være i verden længere, men de skal leve i denne verden. Hellige Far, hold din hånd over dem, som du har givet mig. Beskyt dem med den mægtige kraft, som du gav mig, for at de må blive ét, ligesom vi er ét!

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk