En stadig vandren
Der er nok ikke ét rejsebureau, hvor dagens sidste tanke ikke er en variant at H. C. Andersens berømmede: At rejse er at leve. Her er sagen kogt ned til et maksimum af næsten absurd enkelhed.
Hos Allan Graugaard Nielsen tales der ikke om en rejse, derimod nok om en vandring. At vandre, at forstå som en åndelig disciplin. At vandre er at tro, en pilgrimsrejse med fødderne.
Det er ikke så tit, at fagbøger længere forsynes med et motto, men her er én af undtagelserne. Forfatteren har valgt gudsordet hos profeten Mika: At man skal handle retfærdigt, vise trofasthed i kærlighed og vandre årvågent med sin Gud.
De 67 små, sjælesørgeriske essays fra troens verden, der udgør denne bog med et væld af tankerigdomme, giver et samlet, godt billede og overblik omkring et liv med Jesus gennem troens vandring. De følger kirkeårets gang.
Bogen benytter sig af et væld af henvisninger til skønlitteraur (fra H. C. Andersen over Kim Leine til Göran Tunström) og film (bl.a. Zeffirellis Jesus-film og Robert Redfords ”Hestehviskeren”), men inddrager også billedkunst, sange og digte. Forfatteren noterer sig, at der er forskellige holdninger til brugen af den slags tekster i kristen sammenhæng, men når det gøres så let, elegant, indbydende og interesse-skabende og horisont-udvidende som her, kan anvendelsen kun hilses velkommen.
Så på dén konto får bogen min fulde tilslutning. Det være hermed tilkendegivet – men desværre strittes der sine steder også i en evolutions-accepterende, bibelkritisk retning – som når det helt uden forbehold hedder sig, at ”forskerne” har fastlagt Jordens alder til flere millioner eller milliarder år. Her tages munden for fuld, og en åndelig forstoppelse vinker forude. For hvem er ”forskerne”, spørger man sig i al sin uforberedthed? I praksis i al fald ikke nogen entydig størrelse, som samlebetegnelsen ellers signalerer.
Et andet eksempel er forfatterens jævnlige brug af ordet ”historier”. En hestehov, jeg ikke bliver glad over at se stikke frem. Er det virkelig, hvad det hele kan relegeres til? Gode historier?
Kan man imidlertid leve med disse skønhedspletter (eller læse let hen over dem), er der stadig mange gode ord om at lære Jesus og sig selv at kende bedre. Man kan kalde det frelse, vejen viser, hvordan det sårede kan heles igen. Det spørgsmål har evangeliet et rigtig godt svar på, skriver Graugaard Nielsen.
Allan Graugaard Nielsen:
Vandre med Gud. Sjælesørgeriske essays til alle kirkeårets dage.
325 sider. 300 kr. Lohse.
