Mor er også i krig

Mors Dag forbindes med hyggeligt familiesamvær og skønne blomster. Dermed er dagen helt forskellig fra Kvindernes internationale kampdag, som blev markeret for to måneder siden. Men lige nu føles det, som om vi alle, uanset køn og alder, er med i mere end én krig, hvor ingen kan være neutral.

Flertallet af de ukrainske flygtninge er kvinder og børn, fordi voksne mænd under 60 år blev beordret til at blive hjemme og kæmpe efter den russiske invasion. Hvor må det bare gøre ondt, når familierne skilles på denne måde. Psykisk er det måske sværere at være mor end at være far, fordi mødrene må leve i uvished og bekymring for dem, de har efterladt i hjemlandet, og samtidig prøve at holde modet oppe hos deres børn.

Den norske nationalsang af Bjørnstjerne Bjørnson indeholder nogle linjer om fædre og mødre i krisetider:

”Alt, hvad fædrene har kæmpet,
mødrene har grædt,
har den Herre stille lempet,
så vi vandt vor ret.”

Jeg tænker ofte på disse linjer, når jeg hører om krig – men hver gang med den eftertanke, at mødre gør så meget mere end bare græde. Også bøn og forbøn hører med i billedet, sammen med alle de praktiske gøremål, der skal til for at få hele familien bedst muligt gennem krisen.

Lige nu må vi bede om, at Guds gode vilje må ske for alle krigens parter – både i Ukraine og i Rusland, og alle de steder, hvor flygtningene nu måtte befinde sig.

Vi har lige fejret Befrielsesdagen den 5. maj, som for mange danskere blev en anledning til at vise solidaritet med Ukraine. Vi er blevet mindet om, hvor godt vi har det her i landet. Hvor velsignede vi er og har været det gennem mange årtier. Men der er stadig mange kampe, som bør udkæmpes af både mødre og fædre – og alle andre kvinder og mænd i Danmark.

I Udfordringen bestræber vi os på at opbygge læsernes tro gennem opmuntrende artikler fra ind- og udland. Vi takker Gud for alt det gode, der sker, hvad enten det er kirkevækst eller nye diakonale tiltag. Men for at være ”sandheden tro i kærlighed” må vi også skrive om alt det svære, som truer den verden, der engang var både nyskabt og god.

Vi skriver ofte om mennesker, der kæmper for de svage, fx i forbindelse med abort, i spørgsmålet om assisteret selvmord og i forhold til nødlidende. I denne uge har vi en artikel om de farer, som online porno udgør for børn og unge. Der er også et brevkassespørgsmål om samme emne, samt artikler om relationelle problemer. Vi har også igen (!) en række artikler om forfølgelse af kristne, hvor nogle oplever krænkelser af ytringsfriheden, mens andre ligefrem bliver dræbt.

Nogle af disse nyheder må formidles, fordi de måske ikke bliver dækket af andre medier. Og vi har en urokkelig tillid til, at vore læsere lægger sig disse sager på hjerte og ikke bare græder over ulykkerne, men aktivt går ind i bøn for ofrene, mens de kæmper mod det onde.

Vi kan opleve, at Djævelen bliver stadig mere desperat i sine angreb mod kristne og alt det gode og sunde, som Gud har skabt. Vi tror, at Jesus en dag vil dømme levende og døde og gøre alting nyt. Men her og nu må vi bekæmpe det onde med alle lovlige midler, fx gennem de politiske eller sociale insatser, som kan fremme sikkerheden for forfulgte kristne.

Bjørnstjerne Bjørnson har ret i, at mange mødre har grædt. Det gør vi stadig, når vore børn lider ondt. Men i Danmark er der lige nu også et stort behov for, at kristne mødre og fædre engagerer sig aktivt i deres børns digitale liv. Og i børnenes liv i det hele taget.