Skabt i Skaberens billede

”Kreativiteten har været en del af mit liv helt fra jeg var barn, og jeg er aldrig stoppet med at udfolde mig,” siger Irma Brondbjerg.

”Mine forældre stod for spejdernes loppemarked, hvor der altid var en del ting, der ikke blev solgt og egentlig skulle smides ud. I stedet fik jeg noget af det. Fx et gammelt fjernsyn, et bordben eller noget læder fra en stol, som jeg kunne lege med, sy puder af eller skære i og male på. Så jeg lærte at se muligheder i alt.
Da jeg købte mit hus i Tjørring, indrettede jeg garagen som atelier. Det er rammen for Billedværkstedet Herning. Jeg byggede også to skure i haven, som nu er mit fjernlager til drivtømmer og alle mine genbrugsfund. Det er en drøm, jeg har haft i mange år: at holde kurser og skubbe den kreative udfoldelse i gang hos både børn og voksne.”

Sommerfuglens kamp

Billedværkstedets logo er en sommerfugl, et gammelt kristent symbol på livet, døden og opstandelsen. Men som Irma også forklarer det:
”Sommerfuglen er et godt symbol, fordi vi alle kender til lidelse. Vi har brug for at kende og bruge den iboende kraft vi har til at håndtere det, som møder os.

Et ungt par havde en sommerfuglepuppe i deres udestue. Da de kunne se, at den var på vej ud, ville de hjælpe sommerfuglen ved at pille lidt ved puppen. Men da den kom ud, havde den en vissen vinge og kunne ikke flyve – og den døde. Sommerfuglen skulle kæmpe med sine vinger for på den måde at pumpe livet ud i dem. Kun på den måde kunne den blive den sommerfugl, den var tiltænkt at skulle være.”

Styrke gennem lidelse

”Som mennesker har vi brug for, at der går nogen ved vores side, men ingen kan kæmpe på vores vegne,” understreger hun.

”Vi er nødt til selv at kæmpe og blive stærke gennem de livsvilkår, vi har. Men vi skal hele tiden holde fast ved, at der er et håb, og at Gud er med. For han har helt fra skabelsens morgen tænkt fredstanker. Selvom vi har sår og ar i vores sjæl, kan vi vokse op og være med til at tjene Gud”.

Billedværkstedet er således også et sted, hvor Irma ønsker at hjælpe mennesker i de kampe, de står i. Her smelter hendes uddannelse som socialpædagog og coach og hendes viden om narrativ terapi sammen med hendes glæde ved kunst og kreativitet.

Skaberglæde priser Gud

”Jeg tror, vi er skabt med en Gudgiven trang til kreativitet”, siger hun, ”og her tænker jeg på kreativitet på den brede måde – at du er skabende. Det kan være med billeder og maling, men det kan også være skabende gennem kager, IT, musik, ballet eller fællesskaber, hvor du skaber noget til gavn for andre. Jeg tænker, at kreativitet også er en del af at elske Gud, sin næste og sig selv. Du elsker gennem skabelse.
Der står i bibelen, at vi er skabt ”kun lidet ringere end Gud” (Salme 8,5-6). Det er et helt fantastisk løfte. Og når vi er skabt i Guds billede, har vi også trangen til at skabe.
Så det er vigtigt at være åben og spørge Gud: Hvordan er det, du vil bruge mig til at skabe i de sammenhænge, hvor jeg er?
Al min kreativitet er således for mig en Guds-tjeneste. Jeg priser Gud, når jeg bruger mine hænder, for det er noget, han har givet mig at kunne.”

Øreringe til Guds ære

For tiden arbejder Irma med at lave øreringe ud af gamle kagedåser. Hun udbyder også kurser i det. Lige nu er det, de eneste kurser hun har, da hun har en arbejdsskade, som har stillet det hele lidt i bero:

”I Salmernes bog er David god til igen og igen at sætte ord på, at ”vi priser dig for alle dine lovgerninger, vi takker dig for dine underfulde gerninger”. Det kan man gøre med ord. Men man kan også gøre det med sine hænder, ved at bruge hans skaberværk – også det som er gamle dåser fra genbrug.”

At forstå med hjertet

”Der er så mange måder at skabe til Guds ære”, fortsætter hun: ”Man kan male et billede af tre kors. Så ved alle, hvad det handler om. Men jeg synes, det er spændende at få det omsat i et udtryk, som skaber en følelse, en længsel eller en nysgerrighed efter, hvad evangeliet er, og hvem Gud er.”

Med andre ord ønsker Irma mere at tale til hjertet end til hjernen med sin kunst. Hun fortæller, hvordan hendes forståelse af kreativitetens betydning opstod ud af en ”ordforstoppelse”, hun fik som ung i en kirkelig sammenhæng, hvor ordet var det helt centrale.

”Der må gerne være noget til hovedet at arbejde med, men først og fremmest noget til hjertet at hvile i,” understreger hun. ”Så billeder, der kan tale hjertesprog, er for mig at se formidable.”

Synssansen i gudstjenesten

Irma påpeger også den manglende brug af synssansen i kirkelige sammenhænge:

”Den kreative udfoldelse er for mig at se en vigtig del af kirkelivet. I Det Gamle Testamente er der folk med kunstsnildens nådegave til udsmykning af templerne. Så brugen af synssansen i gudstjenesten er vigtig. Og denne side af gudstjenesten kunne sagtens udfoldes mere, for det er meget ord og musik, der fokuseres på. Når det kommer til synssansen og kunsten i kirken, er der en tendens til at det helst skal være lavet af anerkendte kunstnere, og derfor er det ofte dyrt.
Men jeg glæder mig, når jeg ser, at børn og teenagere har lavet tegninger og andet, som udstilles i kirken. Det taler meget mere til mig, fordi det viser de umiddelbare oplevelser, de kan have af Guds verden. Det rører ved mit hjerte.”

Men når børn kommer i teenagealderen stopper mange med at være kreative, hvilket Irma begræder. Derfor har hun et ønske om at give mennesker mulighed for at udtrykke deres tro gennem kunst og kreativitet – også, når de er blevet voksne.

Ikonkurser som evangelisation

Irma har bl.a. haft kurser i det hun kalder moderne ikoner, der dog ikke har så meget at gøre med traditionelle ikoner i deres udformning. Ordet ”ikon” betyder blot ”billede”, og det er mere den symbolske side ved ikonen, hun pointerer:

”For mig er et ikon et vindue indtil den åndelig verden. Det er lidt ligesom med gospelkor. Når jeg har været ude med mine ikonkurser, er det til alle slags mennesker også dem, der ikke har troen som noget personligt. Men de vil gerne skabe noget med hænderne. På den måde kommer der mange gode snakke. Materialerne taler for sig selv. Når man f.eks. bruger kølerlamellerne fra en bil. Det er det, der holder bilen kørende. Lagt ind i et billede bliver det symbol på det, der holder mig kørende, nemlig forbindelsen til Gud. Jeg kommer altså noget ind i billedet, der taler til mig.”

Bruger det, som ikke regnes for noget

Både ørenringene og de moderne ikoner er primært lavet af ting fra hendes genbrugslager, og det er ikke uden grund: ”Vi er som menneskehed sat til at forvalte jorden, hvilket vi ofte er meget dårlige til. Derfor har det altid haft betydning for mig, at jeg bruger noget, der er kasseret, men som i nye sammenhænge får nyt liv.”

Der må gerne være noget til hovedet at arbejde med,
men først og fremmest noget til hjertet at hvile i.

Irmas formulering får mig til at tænke på, at der også deri ligger en symbolik. Som bibelen fortæller os, udvalgte Gud netop det, som i verdens øjne intet var. Denne symbolik har Irma dog ikke tænkt på i forbindelse med sin kunst.
Men det viser blot, at den kreative proces taler til mennesker i et symbolsprog, der kan være forskelligt fra den ene person til den anden.

Se Irmas arbejde på hendes hjemmeside www.billedvaerkstedet-herning.dk