Her holder Indre Mission bibel – campinger i sommerens løb

Mørkholt Strand Camping, som Indre Mission ejer, er mødested for de fleste campinger i sommerens løb. (Foto: IM)

Indre Mission er stadig Danmarks største kirkelige bevægelse, og det viser sig også ved, at IM arrangerer over tyve bibelcampinger.

De fleste camping-uger holdes på den store og veludrustede Mørkholt Strand Camping syd for Vejle.

IM arrangerer over tyve bibelcampinger rundt omkring i landet.

Lige nu er der begyndt en Seniorcamping 1 på Mørkholt Strand Camping fra d. 18. – 24. juni.

I sidste uge var der Seniorcamping i Jens Jensens Anlæg i Haderup, teltmøder i Harboøre, Vorgod og i Vilsund.

I den første uge af juli er der bibelcampinger på Lystruphave, Sundeved og igen Familiecamping på Mørkholt Strand Camping 2. juli – 9. juli.

I anden uge af juli følger Hadsund, Bornholm og en Ungcamp på Mørkholt Strand Camping.

I tredje uge af juli mødes missionsfolket til Fårevejle Bibelcamping, Hurup Bibelcamping, og en teen-camping og en bibelcamping på Mørkholt.

I den fjerde uge i juli følger Haderup Bibelcamping, Tullebølle, Hjallerup Bibelcamping – sidstnævnte med et spor for aleneforældre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Desuden ”Med hjerte, mund og hænder” på Mørkholt og endelig Skovgårde Bibelcamping fra den 24. – 30. juli.

Henover juli ind i august kommer Valby Bibelcamping (Nordsjælland), en Seniorcamping i Skovgårde, en UNO camping (for singler) på Mørkholt Strand Camping og Seniorcamping nr. 2 på Mørkholt Strand Camping.

I september er der en Seniorlejr/camping på Sundeved Centret og der er allerede planlagt en Seniorcamping i Haderup den 12. – 17. juni 2023!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Efter coronaens hærgen oplevede IM sidste år ”historisk mange besøgende”, som campingchef Ole Korsholm Nielsen på Mørkholt udtrykte det i Indre Missions Tidende/IMpuls.
Han blev ansat som campingschef allerede i 2020 og sagde dengang til bladet:

”Jeg trives rigtig godt med at være sammen med mange mennesker, og det er spændende at være med til at skabe nogle gode rammer for mennesker, der holder ferie, og snakke med dem om evangeliet. Som familie har vi i mange år nydt at tage på bibelcamping, for det er et sted, hvor man kan få mange gode oplevelser med andre mennesker, men man kan også være sig selv, hvis man vil det,” fortæller Ole Nielsen til IMT.