Sommerens boost

I år kan vi endelig mødes igen til de store kristne sommercamps, som før coronaen tiltrak tusindvis af deltagere. Og det er faktisk vigtigt, at vi mødes.

Resten af året påvirkes vi nemlig af alt mulig andet. Vi fyldes gennem medierne med den snævre materialistiske verdensopfattelse, så vi efterhånden tror, at virkeligheden er så begrænset, som de siger. Ingen Gud, ingen dybere mening, ingen frelse, intet håb. Vores kristne værdier tager skade gennem alle de kompromisser, vi tager, og den tilpasning til mainstream, som vi også er nødt til på mange måder.

Det gælder virkelig om at være i verden, men ikke af verden, som Jesus ønskede for os. (Joh.17) For den perle, vi har fundet i evangeliet, er så meget mere værd end ALT andet.

Ud i ørkenen – men hjem igen!

Da israelitterne var slavefolk i Egypten, sagde Gud til Moses, at han skulle lede folket tre dagsrejser ud i ørkenen. De skulle væk fra al larmen og den falske religiøsitet. De skulle være sammen om at tilbede Gud. I dag er de kristne SommerCamps og lejre en moderne måde for os at komme sammen som Guds folk – tilbede Gud og opleve Hans forvandlende nærvær.

Den chance skal vi ikke lade gå fra os. Mange kristne har gennem de senere år søgt Gud i ”ørkenen”. I klostre og retræter. I spirituelle bøger.
Det kan også være gavligt for os at søge stilhed. Det har vi alle brug for ind imellem. Men det behøver slet ikke foregå i et fjernt og fremmedartet kloster med røgelse og messen. Gud er allestedsnærværende. Hvordan? Gennem sin Hellige Ånd.

Faret vild i ørkenen

Der er desværre en stor risiko for, at den moderne søgen efter Gud i ørkenspiritualitet fører os væk fra den sunde bibelsk funderede tro på Gud og Jesus. Jeg har lige læst en af den slags bøger, hvor forfatteren hele tiden piller ved de kristne sandheder. Evangeliet gøres så kompliceret, som om det var en mystisk erkendelse, som kun de skarpeste hjerner og de mest hengivne ørkenmunke kunne gribe. Men det er en stor fejltagelse.

Jesus siger tværtimod, at hvis vi ikke bliver som små børn, så kan vi slet ikke komme ind i gudsriget. (Matt.18,3) Og i Matt. 11,25-26 udbryder Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge.”

Meget af den ørken-teologi, som er kommet frem, er desværre en genoptagelse af den gamle gnostisisme. Man henviser ofte til ørkenfædre, som om de var en autoritet over Bibelen. Men hvis man citerede de ægte kristne kirkefædre, så ville man se, at de netop tog afstand fra gnosticismen, fordi det er et anderledes evangelium.

De første kristne måtte tage afstand fra denne retning, fordi gnostisismen ikke anerkendte, at Jesus var sand Gud. Man betragtede ham blot som en stor åndelig lærer. En guru. Den erstattede frelsen ved tror på Jesus med en mystisk søgen efter åndelig visdom.

En endeløs trædemøle af åndelig søgen

Vi bliver nødt til at være på vagt overfor en denne ”nye” spiritualitet, som også er gledet ind i kristne kredse og forvirrer mennesker, så de hopper på en endeløst trædemølle af åndelig søgen – med et forvansket evangelium. Kristendommen handler ikke som østens religioner om at meditere til den helt store guldmedalje. Den er heller ikke en intellektuel disciplin for at opnå en stadig større ”visdom”.

Kristendommen handler om at have fælleskab med Gud, Jesus og Helligånden i et dagligt arbejds- og familieliv. Og når vi har dette fællesskab med vores Skaber, Frelser og Vejleder, så føler vi helt instinktivt et fællesskab med andre kristne og ønsker at være sammen med dem. Vi kan fornemme, at vi har den samme ånd.