Apostolsk Kirke forsøger at definere sin egen teologi

Da jeg som helt ung læste teologi i Århus, endte jeg en dag i en diskussion med en af mine lutherske medstuderende, formanden for studenterrådet.

Han og Lærerrådsformanden havde kaldt mig til samtale, fordi jeg var den eneste ikke-lutherske på Menighedsfakultetet på det tidspunkt og de havde i Lærerrådet drøftet, hvordan man fra Menighedsfakultetets side skulle forholde sig til denne udvikling.

De gav i løbet af vores samtale udtryk for at holdningen på stedet var, at det var godt, at en frikirkemand som mig kunne komme på Menighedsfakultetet og få noget sund, (læs: Luthersk) teologi.

Intet nyt siden Luther?

Ung, som jeg var, og ikke af den mest tilbageholdende type, replicerede jeg, at det måske også var meget godt for Menighedsfakultetet at få noget frikirkeligt islæt indenfor murene. Hvortil omtalte studenterrådsformand sprang op og proklamerede: ”Nu har Gud ikke vist noget nyt siden Luther, så det tvivler jeg sandelig på!”

Jeg ved ikke om du smiler af historien eller tænker, at han havde ret, men det rammer ind i den, for mig at se, ubehagelige kendsgerning at teologi bliver nødt til til stadighed at nytænkes. Og det kan forståeligt godt være angstprovokerende!

For ingen af os ønsker at forkaste noget, som er ægte og sandt, ja, livsvigtigt for såvel livet som evigheden. Hvem tør trække noget fra eller lægge noget til? Det er der sågar udtalt forbandelser omkring den slag i den hellige skrift.

At nyformulere

Men vores forståelse af teksten og dens baggrund forbedres løbende, som ny forskning kommer til, vores kontekst, altså den virkelighed, som evangeliet skal forkyndes ind og leves ud i forandrer sig hastigt, og de fællesskaber, som forkyndelsen af ordet primært lyder i, nemlig de kirkelige, er i dag meget anderledes end de var for 50 eller 100 år siden.

Alt dette tvinger os ud i dette angstfyldte projekt, at skulle gentænke og nyformulere vores tro og praksis ind i tiden. Holder det stadig vand, det vi forkynder og praktiserer? Ved vi overhovedet hvorfor vi gør, som vi gør? For bag enhver praksis er der en teologi, men hvis praksis kommer først, hvilken den altså oftest gør, kan der sagtens opstå en stor kløft imellem praksis og teologi, mellem det vi forkynder, og det vi lever ud.

Det er ikke bare uhensigtsmæssigt. Det er decideret farligt for vores eget trosliv og giftigt for den opvoksende generation at vokse op i.
Hvis ord og handling ikke følges ad, ender vi som hyklere eller gir højt og flot i teologien. Who cares. Livet er over læren anyway!

Noget at kæmpe for

Men når Judas i sit brev taler om at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overgivet de hellige, er det fordi, der er noget at kæmpe for. Ikke ortodoksi for ortodokiens skyld. Ortodoksi betyder nemlig ikke ret lære, men ret tilbedelse! Men ret tilbedelse kommer af ret lære!

Kun når vi forstår hvem Gud er og hvad han har givet os i Kristus, kan vi i sandhed tilbede ham, som den han er og som han fortjener. Kun når vi gør det, han siger, ærer vi ham. Alt dette sagt blot for at understege at der til stadighed er behov for at arbejde med både vores teologi og praksis.

Mangler en frikirkelig teologi

Frikirkerne i Danmark kan ikke siges at have en langt og glorværdig tradition for at formulere lære på skrift. Modsat de klassiske kirkesamfund, f.eks. den katolske og lutherske teologiske tradition, er der meget lidt at hente, hvis man søger på frikirkelig teologi begået af danskere.

Det betyder ikke, at der ikke er masser af teologi også i frikirkerne, endda god teologi, men som sagt har meget få sluppet gashåndtaget på den praktiske teologi for at hellige sig formuleringer, som kan give retning og pejling for fremtidens forkyndere og ledere.

Apostolsk Kirke

I 2016 drøftede Apostolsk kirkes Tjenesteteam, som er den daglige ledelse af Apostolsk Kirke i Danmarks netværk af kirker, hvad, der skulle sikre sammenhængskraft og vitalitet til netværket de næste 5-10-20 år. Én af de 5 ting, som der blev sat en fed streg under, var, at en besindelse på vores historie og teologi bliver vigtig.

Hvis ikke vi forholder os til vores teologi og kæmper for den tro, og med den tro, som én gang er overgivet til os, så fragmenteres vi som netværk og kirker og enten splittes vi eller vi bliver irrelevante og tandløse.

Menighedsbaseret Teologi

Tjenesteteamet tog derfor i samarbejde med Acts Academy, tidligere International Apostolsk Højskole i Kolding, initiativ til at genbesøge vores teologi og praksis. Det blev til et efteruddannelsesforløb, i daglig tale kaldet MBT, Menighedsbaseret Teologi, som kom til at løbe over to år med deltagelse af over 100 præster, forkyndere og ledere. Hen over de to år mødtes man enten fysisk eller online (grundet corona) i alt 9 gange, ofte af flere dages varighed.

Sendt ud

Det er der nu kommet en bog ud af, som får release under Apostolsk Kirkes SommerCamp i Kolding søndag d. 3. Juli. Bogen har fået titlen ”Sendt” – et øjebliksbillede af Apostolsk Kirkes teologi og praksis. Titlen ”Sendt” udtrykker Apostolsk Kirkes selvforståelse, som kommer til udtrykt i navnet; Apostolsk er at være udsendt med autoritet.

Det understreges i undertitlen at det er et øjebliksbillede og altså ikke den endegyldige sandhed eller ufejlbarlige og sidste formulering af hverken lære eller praksis, men netop et snapshot, et øjebliksbillede. Og med en forventning om at generationerne efter denne, kommer til at gøre det samme.

Men ambitionen har alligevel været at formulere noget, som vi kan samles om. Måske forsøge at beskrive et kontinuum indenfor hvilket forkyndelse og praksis kan holde sig og forblive sund også på den lange bane. Enkelte emner har været diskuteret mere end andre, men alene det at turde at tage varme emner op, har bidraget til en ny enhed og respekt, også der hvor der er forskelligheder i nuancerne .

Flere forfattere

Forfatterne er en række af Apostolsk Kirke i Danmarks egne præster og undervisere, med undtagelse af Peter Prothero, som er tidligere lærer på Acts Academy i Kolding, men nu bosat i London.

De enkelte kapitler er blevet til i undervisningssituationer, hvor også andre undervisere har deltaget, end forfatterne, hvor debatter, spørgsmål og paneldiskussioner har været vigtige elementer.

Derfor skal bogen ses som et samlet udtryk for, hvad ”man” tænker, i Apostolsk Kirke om forskellige klassiske teologiske temaer, etiske dilemmaer og kirkelige praksisser.

Livtag med emner

Emnerne er mangeartede, fra grundlæggende troslære om Frelse og Bibelsyn og bibelbrug, over discipelskab, karismatik, tjeneste- og ledelsessyn, gudstjenesten og kirkelige handlinger, til lederetik, skilsmisse, seksualitet og identitet og meget mere.

…bag enhver praksis er der en teologi,
men hvis praksis kommer først,
hvilken den altså oftest gør,
kan der sagtens opstå en stor kløft imellem praksis og teologi,
mellem det vi forkynder, og det vi lever ud.

Alle sammen emner, som er nødvendige at tage livtag med, for den, som gerne vil udleve og forkynde et relevant evangelium for mennesker i vores samfund, og ind i den tid, vi er i.

Kirken som et legeme

Håbet er at bogen kan bidrage til at bevare sundhed og enhed i forkyndelsen af evangeliet, og at andre kirkesamfund kunne blive fristet til at tage livtag med deres respektive teologiske tradition, til glæde, inspiration og berigelse for hele legemet. For et legemet er ikke sundt fordi ét organ eller et lem er det. Et sundt legeme fordrer sundhed hele vejen rundt.

Så det er et ansvar, som vi i alle sammenhænge må påtage os, ikke blot for vores egen skyld, men til gode for Hans Legeme, kirken med stort K.