Hvilke børn er vi?

De fleste af os kender vel følelsen af at være med ved en fest, hvor vi ikke helt føler os inkluderet.

Det kan have mange grunde, men nogle gange må vi nok indrømme, at det ikke nødvendigvis er værtens skyld. Det kan også skyldes vores egen reservation og modvilje mod at være en del af fællesskabet. Netop denne pointe synes at være det, Jesus sigter til med ordene i dagens tekst:

”Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke”.

Jesus bruger billedet med en fest eller en leg, som nogle børn indbydes til at deltage i. Men børnene afviser at deltage og vil hellere bruge tid på at stå på sidelinjen og råbe til de andre.

Det er et billede, som de fleste kan genkende, som har oplevet både at være indenfor eller udenfor fællesskabet. Jesus bruger denne sammenligning til at forklare, hvordan denne slægt afviser budskabet om Ham – og dermed også af den frelse, som Gud ønsker at række dem.

Hvilke børn er vi?

Vi må spørge os selv: Er vi som børnene, der går ind i legen, dvs. tager imod budskabet om Guds nåde og frelse i Jesus? Eller er vi som børnene, der hellere vil stå på sidelinjen, pege fingre og være bedrevidende?

En menneskelig reaktion er at gemme sig eller måske hovere over andre. Vi kan også vælge at gøre noget, som fører os til et bedre sted end det, vi kom fra. Her må vi høre Jesu ord som en kærlig invitation til at tage imod budskabet og følge ham. Han ønsker at føre os til et bedre sted, hvor vi ikke længere skal opleve afvisning og isolation.

I Guds fællesskab er der plads til høj og lav, store og små, rig og fattig – og selv syndere som os er indbudt til den himmelske fest. Der er ikke nogen større glæde end at se børn danse og være glade. Tænk, sådanne børn må vi være i vor Faders rige!

Jesu veråb er en advarsel

Det er hårde ord, der lyder til de byer, Jesus har opholdt sig i. Korazin, Betsajda og Kapernaum er byer i Galilæa, hvor Jesus har gjort de fleste af sine undergerninger. Deres afvisning af ham kalder en hård dom ned over deres egne hoveder. Ja dommen over disse byer skal blive hårdere end Tyrus, Sidon og endda Sodoma, for de ville have omvendt sig, hvis de havde oplevet de samme undergerninger.

Jesu veråb er talt ind i samtiden og er samtidig en advarsel til os. De afspejler en dom, der skal komme over dem, der afviser Jesus. Det kan synes hårdt og for nogle uretfærdigt. Nogle har ønsket at pille udsagnene om dom og fortabelse ud af Jesu forkyndelse, fordi de tænker, at en kærlig Gud ikke kan handle sådan. De hører ikke smerten i Jesu veråb som en længsel efter, at mennesker vil høre og omvende sig, mens tid er.

Jesus stiller sig foran os

For mig at se handler Guds dom ikke om at ville fordømme os. Midt i Guds harme og vrede over synden stiller Jesus sig frem foran os. Guds søn blev menneske og gik til korset for at frelse os fra undergang og evig død. Vi må huske på dette: Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke (Joh 3,17-18).

Jesu forkyndelse og undergerninger er som et lys, der spredes i verden. Enten tager vi imod og bliver oplyst af ham; eller vi afviser ham, og hjertet bliver hårdere. Frelsen knytter sig til Jesus og findes kun ved tro på ham. Til gengæld er der rigeligt til alle: For enhver der tror, skal blive frelst. Det gælder ikke kun for jøderne i Jesu samtid, men også for os. Enhver må gøre op med sig selv, om vi vælger at lytte til Jesus og følge ham til liv og frelse – eller vælger ikke at tro, og dermed er vi overladt til undergang.

Søndagens tekst: Matt.: 11, 16-24

Visdom og veråb

16 Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker? Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater:

17‚ Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

18 Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’

19 Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.”

20 Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre:

21„Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab.

22 Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer.

23 Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag.

24 Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk