Årsmøde i Soldatermissionen
KFUM’s soldatermission holder årsmøde d. 24. september. Det foregår på Skive Kaserne.
Samtidig markeres der to milepæle, idet Skive Soldaterhjem har 50 år jubilæum, og det er 10 år siden, den første SoldaterRekreation blev indviet i Holstebro. Det kommer dagens møde også til at bære præg af.
Programmet starter med en gudstjeneste i Egeris Kirke, hvor Prinsens Musikkorps spiller, og landsformand Ole Rasmussen taler. Om eftermiddagen er der årsmøde, som er formet som en TV-nyhedsudsendelse med vært, gæster mv. Der vil også være et foredrag med titlen ”Kan solen og livslyset skinne igen”.
Dagen afsluttes med en festaften, spisning og underholdning.