COVID spredtes ’uforudsigeligt’ i kirkerne under nedlukningen
Folk, der gik i kirke midt under pandemien, havde generelt større risiko for at blive smittet med COVID-19. Men en ny undersøgelse har påvist en bemærkelsesværdig forskel mellem de faste kirkegængere og dem, der først kom under nedlukningen.
Det viser en undersøgelse, som er udgivet i American Sociological Association’s tidsskrift Socius.
Sociologerne Samuel Perry og Joshua Grubbs har nærstuderet en undersøgelse af 1.200 personer under nedlukningen i perioden maj-august 2020. Det viste sig, at folk, som gik i kirke ugentligt før pandemien og fortsatte med at gå i kirke – somme tider imod sundhedsvæsenets anbefalinger – ikke løb nogen større risiko ved at gøre det.
Derimod var det mere risikabelt for dem, der sjældent gik i kirke, men kom hver uge under nedlukningen. Omkring 17 % af dem blev smittet med coronavirus i foråret og sommeren 2020.
Smitteprocenten var dog endnu højere for dem, der aldrig gik i kirke tidligere, men nu kom ugentligt, nemlig hele 28 procent.
Årsagen er ikke tydelig, for ifølge Perry og Grubbs har det ikke noget at gøre med hverken alder, race eller sikkerhedsforanstaltninger, som fx brug af mundbind. Den eneste statistiske forskel var, at de pågældende først for nylig var begyndt at komme i kirken.
Forskerne konkluderer, at nogle af de nye kirkegængere under nedlukningen ikke kom af religiøse grunde, men snarere for at trodse eller protestere mod nedlukningen. Nogle personer, som generelt blev hjemme i 2019, fik pludselig behov for at deltage i fysiske gudstjenester til trods for advarsler eller forbud – og de havde større sandsynlighed for at teste positive for coronavirus. Men forskerne antyder også, at selv irreligiøse amerikanere kan have set de fysiske gudstjenester som en af de få muligheder for at mødes socialt under nedlukningen.
