’Kristendom er ikke for tøsedrenge’

- 90-årige Johnny Cash er stadig aktuel.

Som 12-årig gik Johnny Cash frem til forbøn, mens menigheden sang ”Just As I Am”. 12 år tidligere havde evangelisten Billy Graham gjort det samme. Senere i livet blev Johnny Cash og Billy Graham nære venner. Foto: billygraham.org.

Da støvsugeragenten John Ray Cash bankede på døren til pladeproducent Sam Philips en dag i 1954, medbragte han to gospelsange, som han gerne ville indspille.

”Gospel sælger ikke!”

Sam Philips, som ejede pladeselskabet Sun Records, var den, som havde sørget for, at både Elvis Presley, Jerry Lee Lewis, Carl Perkins og andre musikere havde fået de nødvendige chancer. Han var selv en varm tilhænger af gospelmusik, men han måtte tage hensyn til markedet.

«Gospel sælger ikke!» var den brutale besked, som mødte den 22-årige i døren.

– Men jeg synger også andre ting, skyndte Cash sig at sige. Og den type gåpåmod havde pladedirektøren sans for, så derfor blev det «Hey, Porter» og «Cry, Cry, Cry», der kom til at starte en unik plade- og kunstnerkarriere.

Tidligere i år var det 90 år siden, at Johnny Cash blev født i Dyess, Arkansas.

«Just som jeg er»

Johnny Cash skrev flere selvbiografiske bøger. Der er en del indbyrdes uoverensstemmelser dem imellem, men at han blev omvendt som 12-årig må anses som forholdsvis veldokumenteret.

Mens menigheden sang salmen «Just as I am» gik drengen frem og tog imod Jesus som sin frelser. 12 år tidligere havde den 15 år gamle Billy Graham gjort det samme valg til tonene fra samme salme; senere i livet skulle Graham og Cash blive nære venner.

Selv om Johnnys liv i stor grad skulle præges af rusmidler og andre udfordringer, må man tage det til efterretning, at troen på en frelser, som godtog ham «just som jeg er» var omdrejningspunktet i hans liv, indtil han døde i en alder af 71 år. Og som han selv sagde: «At være kristen er ikke for tøsedrenge».

Både Cash og Elvis kom fra ”Bibelbæltet”. Foto: rockandrollgarage.com

Fra «Bibelbæltet»

Ligesom Elvis Presley voksede også Johnny Cash op i det amerikanske bibelbælte. Det er derfor ikke overraskende, at den ene af hans sange, som hans ville have med på sit debutalbum, var baseret på fortællingen om kong Belshazzar fra Daniels Bog. Sangen havde han skrevet selv, men det var først fire år senere, at Sam Phillips accepterede, at han tog den med på en singleplade.

Uenigheden mellem Cash og Phillips, som handlede om i hvor høj grad, man skulle satse på et gospelrepertoire, førte da også til et brud mellem kunstneren og pladeselskabet. Året efter udgav hans nye selskab, Colombia, gospelalbumet «Hymns by Johnny Cash». Det var det første af over ti forskellige gospelalbums, foruden flere julealbums, hvor han sang både verdslige og kristne julesange.

Tiende-princip

Johnny Cash havde som princip, at ti procent af alt det, han indspillede, skulle have et kristent indhold; det var hans forståelse af det at give tiende. Med ti gospelalbums af i alt 85 må man sige, han opfyldte dette, og det samme gælder om hans ca. 200 gospelsange ud af ialt 1500 sange.

Mange af de sange, han skrev selv, tog dels udgangspunkt i bibelske fortællinger, dels i tanker om Endetiden.

Johnny skrev megahittet ”I Walk the Line” til sin første kone i 1956. Senere, i 1963 fik han stor succes med ”Ring of Fire”, som er skrevet af June Carter og Merle Kilgore. Sangen beskriver Junes følelser for Johnny, mens de begge var gift.

Familielivet

Kort før han rejste ud i militærtjeneste i Europa, var Johnny blevet kæreste med den to år yngre Vivian Liberto. De giftede sig straks efter hans hjemkomst fra militæret, og de fik fire døtre. Johnny fik arbejde som dørsælger af støvsugere, og årene som støvsugersælgerens kone var utvivlsomt de bedste år af ægteskabet for Vivian.

Al den opmærksomhed og rejselivet, som fulgte med sangerkarrieren, gjorde hende utryg. Johnny skrev sange som «I walk the Line» og «The closest Thing to Heaven» til hende for at forsikre hende om sin kærlighed, men det var ikke nok til at berolige hende.

Da de blev skilt i 1966, var Johnny allerede involveret i et forhold til June Carter, som han efterfølgende giftede sig med i 1968. På det tidspunkt havde hun to opløste ægteskaber bag sig, hver af dem med én datter.

I 1970 blev June og Johnnys eneste fælles barn født, nemlig sønnen John Carter Cash.

Ægteskabet mellem June og Johnny var meget stormfuldt i perioder, men de holdt sammen, indtil June døde i maj 2003, knap 74 år gammel.

Kun få måneder senere døde også Johnny. Mange radiostationer afspillede i den anledning en 1976-version af sangen «Far Side Banks of Jordan», hvor ægteparret Cash synger om at vente på hinanden på den himmelske strand, og gå hånd i hånd ind i evigheden.

Læs også: Ny film om Johnny Cash og hans kristne tro