Forebygger vi unges mistrivsel godt nok?

Jens-Henrik Kirk,
folketingskandidat og regionsmedlem i Nordjylland, Konservative.

I valgkampen er der slået til tromme for mere fokus på unges trivsel, flere psykologer og en bedre psykiatri for de unge. Det er meget vigtigt.
Men de skræmmende statistikker og sundhedsundersøgelser må også give anledning til, at vi standser op og reflekterer over, hvad udviklingen skyldes.

Jeg tror, vi skal kigge nye veje. Samfundet er blevet utroligt individualiseret, og vi skal have pendulet til at svinge mod fællesskaber igen. Konservative har afsat 15 millioner til, at vi skal nedsætte en kommission, der skal kigge på unges trivsel. Ca. 30% af de unge har et dårligt mentalt helbred i dag. I år 2010 var det 10%. Det er tankevækkende.

Jeg tror, at man med fordel kunne kigge på:

1) De lange skoledage har betydet, at færre børn og unge har tid og overskud til at være en del af kultur og fritidslivet. Det forpligtende fællesskab, som det er at være en del af en rideklub eller fodboldklub, skal ikke være for de få. Det skal være for alle. Det giver venskaber, styrker den fysiske sundhed og gør noget for ensomheden.

Man er ikke alene i foreningslivet – der er man sammen. Undersøgelser viser, at 10-13-årige foreningsaktive piger og drenge har markant bedre trivsel, fysisk form og sundhedsprofil end andre.

2) Mange familier er pressede i hverdagen, og der er mangel på pusterum og tid til at geare ned. I ”gamle” dage havde man en dag uden arbejde, shopping og underholdning. Det kunne være, at vi skulle til at indrette vores samfund anderledes, så man fik tid til at lade op.

Under Coronaen nød mange familier gåture, puslespilsaftener, fællessang – ja bare tid til hinanden. På vores arbejde skal vi hele tiden øge vores produktivitet. I familielivet kan denne acceleration og tempo få fatale omkostninger for vores trivsel. Jeg tror, det er vigtigt virkelig at have én dag, hvor man ikke skal noget formålstjenligt, men hvor man bare kan være.

3) Der skrives meget om, at unge drikker meget – at alkohol er en styrende del af vores ungdomskultur. Allerede i 6.-7. klasse begynder forældreråd at skulle tage stilling til, om børnene skal have alkohol til fester. I efterskoletiden oplever man, at mange unge skal hjem i weekenden for at feste igennem og drikke – noget man jo ikke må på skolen.

På de videregående uddannelser fylder alkohol meget, og det er svært for mange at sige fra. Og for skolerne er det svært at sætte en ramme. Skulle vi ikke få rykket grænsen for at købe alkohol til 18 år? Og se til Island, hvor man har knækket alkoholkulturen blandt unge? De har taget en række tiltag, som har betydet, at udviklingen er vendt, så islandske unge ikke længere har et af Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet Europas laveste forbrug.

”Den islandske model” har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Det betyder fx, at der arbejdes med at tilbyde unge fællesskaber, hvor alkohol og rygning fylder mindre. På den måde har modellen mindre fokus på at styrke den enkelte unges handlekraft og evne til at sige ”nej”.

I et langt arbejdsliv er jeg kommet ind på livet af mange unge mennesker. Dette område er en hjertesag for mig.